Nye haver skal give glæde hos beboere og pårørende

Den nyanlagte "markvej" mellem to af husene skal gerne indbyde til en lille gåtur. Planterne mangler stadig at vokse sig store og flotte, men når de er det, bliver det en ekstra flot lille have. Privatfoto

Nye haver skal give glæde hos beboere og pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige har anlagt fire nye haver med hver sit udtryk ved Plejecenter Hejlskov. Håbet er, at beboerne vil nyde de forskellige haver både selv og sammen med deres pårørende.

Egtved: En fin have skaber glæde. Det ved de fleste haveejere. Glæden ved en fin have kan beboerne på Plejecenter Hejlskov for alvor genopfriske. Her er der netop blevet anlagt fire nye haver fordelt mellem plejecentrets bygninger.

- Tanken og håbet er, at beboerne får lyst til at gå ud og nyde haverne. Eventuelt også sammen med deres pårørende, når de er på besøg, fortæller centerleder Tove Kristensen.

De fire haver har hver deres udtryk. Eksempelvis en slags landbohave tilplantet med forskellige stauder, og en have i et mere fugtigt område på plejecentret, som skal give en eng-fornemmelse.

- Det bliver forskellige oplevelser at gå rundt i de forskellige haver. Selvom planterne endnu ikke er vokset helt op, så man ikke har den fulde oplevelse endnu, er vi meget glade for resultatet, siger hun.

De har støttet haveprojektet
Følgende har økonomisk støttet haveprojektet på Hejlskov:Jelling Sparekasses Fond

Domea.dk-Fonden

Demenspuljen

SuperBrugsen i Egtved, hvor handlende har stemt om, at haveprojektet skulle have del i de penge, brugsen hvert kvartal uddeler til lokale formål

Beboere og pårørende, som har støttet ved køb af lodder i amerikansk lotteri på plejecentret. Det har været muligt, da sponsorer har doneret præmier.
Der er allerede en gruppe frivillige, der har meldt sig til at passe de nye haver, men der kunne godt bruges lidt ekstra folk til arbejdet. Privatfoto
Der er allerede en gruppe frivillige, der har meldt sig til at passe de nye haver, men der kunne godt bruges lidt ekstra folk til arbejdet. Privatfoto

Tre år undervejs

Det er efterhånden en tre års tid siden, tanken om at etablere nogle nye haver begyndte at vokse. Takket være blandt andet forskellige fonde, midler fra en demenspulje og sponsorgaver, som har været præmier i tombola i forbindelse med åbent hus-arrangementer, er det lykkedes at skaffe penge til haverne.

Men at det er lykkedes at lave hele fire, flotte haver, skyldes især en gruppe frivillige.

- Det er frivillige, der har anlagt haven. De har gjort en stor indsats, og det er deres fortjeneste, at vi har fået pengene til at strække så langt, siger centerlederen.

Blomster og planter er med til at skabe nogle hyggelige rammer omkring plejecentret, og det skal gerne give beboere lyst til at gå en tur rundt i haverne. Privatfoto
Blomster og planter er med til at skabe nogle hyggelige rammer omkring plejecentret, og det skal gerne give beboere lyst til at gå en tur rundt i haverne. Privatfoto

Frivillige skal passe haverne

Det er også frivillige, der kommer til at stå for at holde haverne pæne. Ellers ville plejecentrets penge til hold af arealerne omkring bygningerne ikke slå til.

- Vi er så heldige, at vi allerede har flere, der har meldt sig til at hjælpe med at passe haverne, men vi håber, at flere melder sig, fortæller hun.

Havefolkene mødes efter planen hver anden mandag og bruger et par timer på havearbejdet.

- Det er skønt, for det er også med til at skabe lidt liv og aktivitet i haverne.

Måske bliver nogle af beboerne også inspireret til at give en hånd med i haven i det omfang, de har kræfter og lyst.

- River og haveredskaber kommer til at stå let tilgængelige. Så er der nogle af beboerne, der lige får lyst til at ordne et bed ind imellem, kunne det være en hyggelig lille aktivitet for dem, siger Tove Kristensen.

Klar til indvielse

Tove Kristensen og resten af Hejlskov glæder sig til nu at vise haverne frem. Derfor inviterer de til indvielse mandag 20. maj klokken 14. Her vil der blive serveret cider, kaffe og kage.

- Vi håber, at rigtig mange vil være med til at gøre indvielsen af haverne rigtig festlig, siger hun.

Nye haver skal give glæde hos beboere og pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce