Plastgranulat flyder over flere kilometer: Jerlev-borger ærgrer sig

Gennem Jerlev ligger de små plastickugler blandt andet i små fordybninger og i fuger mellem fliser i fortovet, hvor de ligger lidt i læ for vinden. Det ser træls ud, mener Jacob Vorsum, der håber, at kommunen kan fjerne dem. Foto: Vibeke Frost Oxholm

Plastgranulat flyder over flere kilometer: Jerlev-borger ærgrer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I sidste uge tabte en vognmand en stor bunke plastgranulat på Ribe Landevej ved Vejle. Halvanden uge efter ligger rester af granulatet langs Ribe Landevej tværs gennem Jerlev og hele vejen ud til rundkørslen ved Ødsted.

Jerlev/Ødsted: Det ligner mest af alt groft køkkensalt, der ligger strøet i små fordybninger og sprækker på vejen og fortovet langs Ribe Landevej gennem Jerlev. Men det er ikke salt. Det er plastgranulat, altså små plastickugler, der ligger spredt gennem landsbyen.

Og ikke kun i landsbyen.

- Det flyder langs Ribe Landevej hele vejen fra Vejle gennem Jerlev og ud til den store rundkørsel ved Ødsted, fortæller Jacob Vorsum, der selv bor i Jerlev.

Mandag 29. april tabte en vognmand nemlig en bunke plastgranulat på Ribe Landevej i udkanten af Vejle. Jacob Vorsum så vognmanden, der var kørt ind til siden, kigge lidt fortvivlet på bunken, som han vurderer til at at have været cirka en meter høj.

- Det lignede, at der var gået hul på en af de beholdere, granulatet blev fragtet i, og derfra løb det ud fra laddet, siger han.

Jeg forstår ikke, at kommunen ikke sørgede for at få det fejet ordentligt op med det samme, inden det blev spredt så vidt omkring. Det ærgrer mig, især nu hvor der er så meget fokus på, hvor skidt plastic er for naturen.
Jacob Vorsum
Det ligner mest af alt groft salt, de små stykker plasticgranulat. Men i modsætning til salt, tager det meget lang tid for naturen at nedbryde plastic. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Det ligner mest af alt groft salt, de små stykker plasticgranulat. Men i modsætning til salt, tager det meget lang tid for naturen at nedbryde plastic. Foto: Vibeke Frost Oxholm

Ringede til vagtcentralen

Jacob Vorsum var lidt i tvivl om, hvem han skulle kontakte for at gøre opmærksom på det tabte plastgranulat. Han endte med at ringe til vagtcentralen, som fortalte, at den havde fået melding om det samme fra andre, og at Vejle Kommune var blevet orienteret.

Men til hans ærgrelse lå der dagen efter plastgranulat langs Ribe Landevej hele vejen ud til Jerlev og videre der forbi.

- Jeg kunne godt se, at der var fejet op lige der, hvor lastbilen havde holdt, men det flød stadig med plastgranulat hele vejen ud til Ødsted, fordi vinden har blæst det videre.

Derfor kontaktede han tirsdag Vejle Kommunes Teknik & Miljø-afdeling for at fortælle om problemet. Her oprettede en medarbejder en hændelse på "Giv et praj"-funktionen på baggrund af hans henvendelse.

- Jeg syntes ikke, at det var vejen frem, da jeg mente, granulatet burde fejes eller suges op, inden det spredte sig yderligere, men det var sådan, det blev, siger han.

Ligger som strøet salt

Men granulatet ligger stadig, som var det strøet som salt langs Ribe Landevej. Ikke nær så synligt, som det gjorde for en uges tid siden, da vinden løbende har spredt det længere omkring.

- Jeg forstår ikke, at kommunen ikke sørgede for at få det fejet ordentligt op med det samme, inden det blev spredt så vidt omkring, siger han.

En ting er, at det ser træls ud, noget andet er den påvirkning, de små plastickugler har på naturen.

- Nu ligger de spredt rundt i naturen, hvor de kommer til at ligge i, hvor længe det end er nedbrydningstiden er på sådan nogle. Det ærgrer mig, især nu hvor der er så meget fokus på, hvor skidt plastic er for naturen, lyder det fra Jacob Vorsum.

Plastgranulat flyder over flere kilometer: Jerlev-borger ærgrer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce