Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Protester mod ny motorvej vælter ind fra Egtved og omegn

Mette List og Marianne Styrbæk Germansen er blot to af de flere hundrede borgere fra Egtved og omegn, der er imod en ny motorvej af hensyn til naturen i området, som er vurderet til at være værdifuldt landskab. Foto: Mette Mørk

Protester mod ny motorvej vælter ind fra Egtved og omegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planerne om en ny midtjysk motorvej møder stor modstand fra hundredvis af borgere i Egtved og omegn. De kæmper for at beskytte områdets natur.

Egtved: Idéen om en ny motorvej, der skærer tværs igennem Egtved for at forbinde Haderslev og Hobro, falder langt fra i god jord hos borgerne i den tidligere Egtved Kommune.

Fristen for at komme med indsigelser til forslaget udløb fredag 1. september, og Vejdirektoratet har modtaget 212 kommentarer til projektet. Heraf kommer 39 fra Egtved, Vandel, Bredsten og Randbøl, og indsigelserne repræsenterer sammenlagt hundredvis af borgere, der med få undtagelser forholder sig skeptisk eller er deciderede modstandere af vejplanerne.

Protesterne kommer både fra enkeltpersoner, større borgergrupper, virksomheder og foreninger. Èt punkt, som går igen i de fleste indsigelser, er bekymring for naturen i området.

Forslaget om en ny motorvej, der stammer fra den tværpolitiske Hærvejskomité, rummer to mulige ruter. Den ene går øst om Billund og gennem landskabet ved Egtved Ådal, Randbøldal, Frederikshåb Plantage og Husted Mose og videre nordpå, mens den anden rute går vest om Billund.

Naturfredningsforening kritiserer motorvejsplaner
Ny midtjysk motorvej
Bag idéen om en ny motorvej fra Haderslev til Hobro står den tværpolitiske Hærvejskomité. Hærvejskomitéen er en sammenslutning af politikere, organisationer, institutioner og det privagte erhvervsliv, der ønsker en ny motorvej.

Motorvejen er tænkt til at skulle aflaste E45 og skabe vækst i store dele af Jylland.

Vejdirektoratet er i gang med at undersøge muligheden for at anlægge en sådan motorvej.

Undersøgelsen består af en forundersøgelse af strækningen Hobro-Viborg-Give og VVM-undersøgelse af strækningen Give-Haderslev.

Vejdirektotets arbejde forventes at være afsluttet i 2019. Herefter skal Folketingets medlemmer tage stilling til projektet.

Modstand fra flere kanter

Liegaard Plantage er et af de områder, der vil blive påvirket af den østlige rute.

- Plantagen rummer talrige fortidsminder og en særlig natur liggende på kanten af morænen i den vestlige del af Vejle Ådal. Plantagen vil med en østlig linjeføring blive gennemskåret af motorvejsprojektet, lyder det blandt andet i plantagens indsigelse.

Andre modstandere er blandt andre Randbøl-Nørup Menighedsråd, Venstres vælgerforening i Ødsted-Jerlev, KFUM-spejderne i Randbøl og en lang række borgere, der ønsker at værne om naturen.

Erhvervspark bakker op

En af de få, der er kommet med en positiv indsigelse, er Erhvervspark Vandel, der taler for den østlige rute af hensyn til turisme, trafik og vækst i området.

- Linjen øst for Billund sikrer samtidig den kortest mulige transportvej fra Erhvervspark Vandel, hvor primært kørslen til og fra vores råstofgrav udgør en betydelig mængde tung trafik, skriver Erhvervspark Vandel.