Sengegården er sat på gaden: På jagt efter nye lokaler

Tom Johansen (tv.) og Lars Enevoldsen startede i 2015 Sengegården, som dengang havde showroom i Frederikshåb. Det sidste års tid har butikken haft adresse i Egtved, men det lejemål er nu opsagt, så nu skal de finde nye lokaler. Arkivfoto: Mads Hansen

Sengegården er sat på gaden: På jagt efter nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sengegården har haft rigtig god gavn af den meget synlige placering på Aftensang. Butikkens lejemål blev for nylig opsagt, men indehaverne har allerede tre-fire andre muligheder i kikkerten.

Egtved: I godt og vel et år har Sengegården haft butikslokaler midt på Aftensang centralt i Egtved. Efter sommerferien er det slut.

Butikkens lejemål blev for nylig opsagt, så nu har de to indehavere Lars Enevoldsen og Tom Johansen tre måneder til at finde en ny løsning for deres senge-forretning.

- Det er da selvfølgelig lidt ærgerligt, da vi er meget glade for den store synlighed, vores butik har her på Aftensang, men vi har hele tiden vidst, at vi kun kunne leje os ind her midlertidigt, så vi er helt indforståede med det, siger Lars Enevoldsen.

Han og Tom Johansen er allerede i fuld gang med at undersøge andre muligheder og har på nuværende tidspunkt tre-fire andre lokaliteter i kikkerten.

- Vi er ret fleksible. Vi skal bare gerne have cirka 150 kvadratmeter, så kan vi faktisk lave butik de fleste steder. Vi finder dog næppe noget, der ligger så synligt som de lokaler, vi har haft her i Egtved det seneste års tid, fortæller han.

Vi har nydt godt af den store synlighed her i Egtved. Folk kender os nu og ved, hvad vi står for. Så når vi flytter adresse, så tror og håber vi på, at folk vil kunne huske os.
Lars Enevoldsen, medindehaver

Synlighed gav mere salg

De to indehavere startede Sengegården i 2015 og havde på det tidspunkt butik i Frederikshåb. Det gik egentlig ganske fint, men flytningen til Egtved gav butikken et godt boost. Sidste år blev salget mere end fordoblet i forhold til året før.

- Vi har nydt godt af den store synlighed her i Egtved. Folk kender os nu og ved, hvad vi står for. Så når vi flytter adresse, så tror og håber vi på, at folk vil kunne huske os og vil køre til vores nye butik, når de skal købe ny seng, lyder det fra Lars Enevoldsen.

Frem til flytningen har makkerparret besluttet at sælge butikkens senge med flytterabatter.

- Vi vil gerne forsøge at sælge lidt ud af de senge, vi har på Aftensang, så vi ikke har så mange, der skal flyttes med. I stedet kan vi så bestille de nye senge til den nye adresse - hvor det så end ender med at blive, siger han.

Sengegården er sat på gaden: På jagt efter nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce