Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skolebus sparet væk: Børn tilbydes billig kørselsordning

Teknisk udvalg besluttede i foråret at lukke skolebussen i Øster Starup som led i en større spareplan inden for den kollektive trafik. Nu er der en ny transportløsning på vej til børnene i området. Arkivfoto

Skolebus sparet væk: Børn tilbydes billig kørselsordning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et halvt års forsøg med flexjunior-ordningen bliver den foreløbige erstatning for den lukkede skolebus i Øster Starup. Forsøget gælder alle børn mellem seks og 16 år.

Øster Starup: Savnet af den nyligt lukkede skolebus i Øster Starup vil i den kommende tid blive dulmet af muligheden for billigere kørsel med flexjunior-ordningen.

Det besluttede teknisk udvalg i vejle Kommune på et møde torsdag.

Udvalget har valgt at indføre en forsøgsordning i Øster Starups skoledistrikt, der rummer omkring 275 elever. I perioden 23. oktober til 23. marts kan børn mellem seks og 16 år køre til og fra skole med flextrafik, men til halv pris af den normale takst, som er minimum 35 kroner pr. tur.

- Vi vil gerne prøve det af. Det er uheldigt, at vores besparelser på den kollektive trafik har ramt ét område så meget, så vi vil gerne se, hvor mange der vil gøre brug af denne her ordning, forklarer Peder Hummelmose (V), der er formand for teknisk udvalg.

Ordningen gælder dog kun på skoledage mellem klokken seks og klokken 16.

- Det skal ikke være en ordning, man bruger for at komme til fodbold om aftenen, det skal være til at komme til og fra skole, fastslår formanden.

Skolebestyrelse: Ny kørselsordning var ikke vores foretrukne men skal have en chance
Vi skal tænke kollektiv trafik i helt nye baner, for det går ikke, at vi har store tomme busser kørende ude på landet.
Peder Hummelmose (V)

Kan blive dyrt

Forsøgsordningen forventes at koste mellem 33.000 og 52.000 kroner. De tal er regnet ud fra, at syv elever bruger flexjunior enten én eller to gange om dagen.

Jan Lundsgaard, formand for bestyrelsen på Øster Starup Skole, har dog tidligere udtalt, at han forventer, mellem 15 og 20 elever vil gøre brug af ordningen, og Peder Hummelmose erkender da os, at tallet kan stige.

- Flextur har generelt været en stor succes i kommunen, så det kan jo godt være, at der er mange flere, der kommer til at bruge ordningen, og så kan det blive dyrt, siger Peder Hummelmose.

Han er dog åben overfor at investere flere penge i denne transportløsning som et led i at nytænke den offentlige transport.

- Vi skal tænke kollektiv trafik i helt nye baner, for det går ikke, at vi har store tomme busser kørende ude på landet, siger han.

Efter forsøgsordningen vil udvalget vurdere, om den skal fortsætte og måske udbredes til resten af kommunen.