Snart kan man gå tur om endnu en sø

Regnvandsbassinet i Sødalen kan rumme cirka 7000 kubikmeter vand. Den, der nu skal etableres bag Rydeng, bliver cirka en tiendedel. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Snart kan man gå tur om endnu en sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt regnvandsbassin, der skal håndtere regnvand fra enkelte huse i Egtved, skal etableres på området bag Rydeng. Den bliver dog væsentlig mindre en den i Sødalen.

Egtved: Det er meget populært at gå tur i Sødalen, som er navnet på det rekreative område i Egtved, som er anlagt rundt om et stort regnvandsbassin. Snart får byen endnu en sø at besøge, når Vejle Spildevand går i gang med at etablere et nyt regnvandsbassin på området bag Rydeng nær Sødalen.

- Her vil man fint kunne gå en runde med sin hund eller en barnevogn, men det bliver ikke så rekreativ et område som det andet, forklarer projektleder Jane Mørk Bøjlesen fra Vejle Spildevand.

Den nye sø bliver væsentlig mindre end den eksisterende i Sødalen, som kan rumme cirka 7000 kubikmeter vand. Den nye, der skal etableres, kommer til at kunne rumme cirka 750 kubikmeter - altså cirka en tiendedel.

- Det bliver næsten en vandpyt ved siden af den anden, men det bliver stadig et fint, lille bassin, siger hun.

16-18 ejendomme

Det nye regnvandsbassin skal også kun håndtere regnvand fra 16-18 ejendomme, hvorimod Sødalsbassinet modtager regnvand fra knap halvdelen af Egtveds ejendomme, forklarer projektlederen

Etableringen sker som et led i den kloakseparering, som Egtved og mange andre byer ved i gang med at overgå til. Bassinet er en nødvendighed, da de 16-18 ejendomme i området ligger lavere end regnvandsbassinet i Sødalen, og regnvandet fra husene kan jo ikke løbe opad. Nu skal vandet i stedet løbet nedad, hen til det nye regnvandsbassin.

- Vi forventer at gå i gang med arbejdet enten i slutningen af denne uge eller lige efter sommerferien afhængig af, hvornår vi får de sidste tilladelser helt på plads, lyder det fra Jane Mørk Bøjlesen.

Snart kan man gå tur om endnu en sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce