Troede arbejdslivet var slut - så fandt Anette Firehøjeskolen

Anette Fonder Nielsen giver eleverne en test, når et undervisningsforløb er slut, ikke bare for at teste dem, men også sig selv. - Hvis kun én ud af 298 har fattet det, så er det læreren, der skal lave om på noget. Man tester eleverne hele tiden, men der er aldrig nogen, der tester lærerne, siger hun. Foto: Martin Ravn

Troede arbejdslivet var slut - så fandt Anette Firehøjeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firehøjeskolen hjalp Anette Fonder Nielsen tilbage til arbejdslivet. Nu brænder hun for sine elever og har udskudt alle planer om pension.

Ny Nørup - For få år siden troede Anette Fonder Madsen, at hendes tid på arbejdsmarkedet var forbi. En længere periode med alvorlig sygdom havde tæret på hende, og hun var nødsaget til at forlade sit daværende job. Hun troede, det var slutningen på hendes karriere indenfor naturvidenskab, et fag, hun har brændt for hele sit liv.

Ved noget nær en tilfældighed landede hun på Firehøjeskolen i Ny Nørup, og det blev starten på et nyt kapitel.

- Jeg troede ikke, at jeg kunne arbejde mere og da slet ikke på fuldtid, men så blev jeg tilbudt en måneds arbejde her på skolen gennem et vikarbureau. Jeg mødte glade elever, der gerne ville lære, og et fantastisk team af dygtige lærere. Pludselig så jeg ikke længere mig selv som syg, men som et funktionelt menneske, fortæller Anette Fonder Nielsen, der hurtigt blev tilbudt en fast stilling på skolen, selvom hun ikke er uddannet lærer.

 

Anette Fonder Nielsen
Er født på Sjælland, men opvokset i Nørresundby.

Er uddannet biolog fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet som underviser på gymnasie- og universitetsniveau og som konsulent.

Er indehaver af virksomheden Fonder, der laver undervisningsmateriale.

Bor i Ringive mellem Give og Billund og har en voksen datter.
Anette Fonder Nielsen flyttede til Ringive i sin tid, fordi hun havde venner i området. Nu bor hun i et hus omgivet af natur, hvilket passer biologen perfekt. Foto: Martin Ravn
Anette Fonder Nielsen flyttede til Ringive i sin tid, fordi hun havde venner i området. Nu bor hun i et hus omgivet af natur, hvilket passer biologen perfekt. Foto: Martin Ravn

Får roser af kollegerne

Det er nu lidt over to år siden, og i dag betegner Anette Fonder Nielsen, der oprindeligt er uddannet biolog, fysiklokalet på skolen som sit andet hjem.

Her underviser hun i de naturvidenskabelige fag, og hun gør gerne en ekstra indsats for at sikre, at eleverne får det maksimale ud af undervisningen.

Hendes kolleger beskriver hende som en lærer, eleverne altid kan ringe til udenfor arbejdstid, og en lærer som formidler sine fag med så stor passion og engagement, at det smitter af på alle omkring hende og også på elevernes karakterer.

Hun har oprettet sin egen hjemmeside, som giver eleverne fuldt overblik over undervisningen, hun laver sit eget undervisningsmateriale, og en gang om året inviterer hun klasserne med hjem til en fagdag udenfor skolens vægge.

- Jeg har været lærer i mange år, og jeg tror nærmest aldrig, jeg har haft set en lærer være så engageret som Anette, roser kollegaen Birgitte Nissen.

Selv går Anette Fonder Nielsen mere beskedent til værks.

- Mine kolleger skal have en stor del af æren. Der er så mange utrolig dygtige lærere herude. Vi har det rigtig godt sammen, og det smitter også af på eleverne. Så det hele går op i en højere enhed, siger hun.

Anette Fonder Nielsens undervisning tager udgangspunkt i internettet og hendes hjemmeside. På den måde sikrer hun, at eleverne får det nyeste og mest opdaterede materiale, og samtidig er der ingen undskyldninger for ikke at holde sig opdateret om, hvad der bliver givet af lektier. Foto: Martin Ravn
Anette Fonder Nielsens undervisning tager udgangspunkt i internettet og hendes hjemmeside. På den måde sikrer hun, at eleverne får det nyeste og mest opdaterede materiale, og samtidig er der ingen undskyldninger for ikke at holde sig opdateret om, hvad der bliver givet af lektier. Foto: Martin Ravn

Tager gerne 10 år mere

Da Anette Fonder Nielsen i sin tid blev uddannet fra Aarhus Universitet, var det ikke med en plan om at blive underviser.

Hun håbede at forvandle sin store interesse for fugle til en levevej ved at blive forsker indenfor ornitologi. Ved en tilfældighed havnede hun i sit første undervisningsjob på et gymnasium.

- De manglede en underviser, og jeg manglede et job. Jeg troede, det skulle være midlertidigt, men jeg blev solgt på det, der ligger i at videreformidle et fag, fortæller Anette Fonder Nielsen.

Videreformidlingen brænder hun stadig for, og selvom hun er nået en alder, hvor efterlønnen er indenfor rækkevidde, har hun ingen planer om at stoppe.

- Jeg tager gerne 10 år mere. Eller jeg vil hellere sige det sådan her: Så længe eleverne vil have mig, vil jeg gerne undervise her, siger hun.

Eleverne er en af de primære årsager til, at Anette Fonder Nielsen har fundet sin vej tilbage til arbejdsmarkedet. - De er så søde og så ivrige efter at lære, siger hun. Foto: Martin Ravn
Eleverne er en af de primære årsager til, at Anette Fonder Nielsen har fundet sin vej tilbage til arbejdsmarkedet. - De er så søde og så ivrige efter at lære, siger hun. Foto: Martin Ravn

Troede arbejdslivet var slut - så fandt Anette Firehøjeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce