Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Varmeprisen stiger med 4000 kroner - Varmeværk har bud på løsningen

Formanden for Egtved varmeværk, Anders Rønshof, forklarer, at grundbeløbet gives, fordi værket har denne motor, der kan producere strøm, hvis der pludselig skulle blive brug for det. Uden grundbeløbet stiger varmeprisen markant. Foto: Mette Mørk

Varmeprisen stiger med 4000 kroner - Varmeværk har bud på løsningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunderne hos Egtved Kraftvarmeværk kan forvente en betragtelig prisstigning, når et statsligt tilskud frafalder næste år. Hvis man begynder at fyre med flis, kan prisen holdes nede, mener værket, men lovgivningen spænder ben.

Egtved: Når kalenderen skifter fra 2018 til 2019, bliver beløbet på den årlige elregning hos 900 husstande i Egtved også skiftet ud med ét, der er 3000-4000 kroner større end i dag.

Prisstigningen skyldes, at de mindre kraftvarmeværker ved udgangen af dette år mister et statsligt tilskud kaldet grundbeløbet, som de har modtaget siden 2004. Det manglende tilskud kommer til at påvirke værker over hele landet, og Egtved Varmeværk er ingen undtagelse, forklarer formand Anders Rønshof.

- Når grundbeløbet forsvinder, mister vi 3,5 millioner, som i stedet skal findes blandt vores 900 forbrugere. Det bliver cirka 4000 kroner om året, men måske kan vi få beløbet ned på 3000 kroner, fordi vi har investeret i solvarme for et par år siden, siger Anders Rønshof.

Dansk Fjernvarme til regeringen: Meget alvorligt problem - skynd jer at ændre loven
Det har været afgørende for os, at vi har fået penge fra det offentlige. Når grundbeløbet forsvinder, mister vi 3,5 millioner.
Anders Rønshof, Egtved Varmeværk
Grundbeløbet
Landets decentrale kraftvarmeværker har siden 2004 modtaget det såkaldte grundbeløb fra staten. Grundbeløbet blev indført som en kompensation for, da kraftvarmeværkerne via lovgivningen blev forpligtede til at producere el, hvis behovet skulle opstå, for eksempel hvis importen af el svigter.

Grundbeløbet blev også indført for at sikre, at de små værkers elproduktion er konkurrencedygtigt på det store marked. Grundbeløbet dækker gabet mellem, hvad det koster værkerne at producere el, og hvad de rent faktisk kan sælge den for.

Ville vælge flis

Prisstigningen kunne dog efter Anders Rønshofs vurdering forhindres, hvis Egtved Varmeværk fik lov til at bruge end anden energikilde end naturgas, men det er ikke muligt, sådan som lovgivningen er i dag.

De mindre varmeværker, også kaldet decentrale kraftvarmeværker, er forpligtet til at bruge naturgas, som er pålagt afgifter til staten. Værkerne kan derfor ikke ty til andre og afgiftsfri energikilder, selvom det sandsynligvis vil medføre en besparelse for værkerne og deres forbrugere, og det frustrerer Anders Rønshof.

- Hvis varmeområdet skal give x-antal millioner til staten gennem afgifter, så er det sådan set okay med mig, hvis det altså er ens for alle, men sådan er det ikke nu, når vi er tvunget til at bruge naturgas, siger Anders Rønshof.

Var der frit valg på alle hylder, ville Egtved Varmeværk overgå til at fyre med flis, da det er både miljøvenligt og billigt.

- Der vil betyde en væsentlig besparelse for forbrugerne, hvis vi fik lov til at fyre med flis, men selv hvis fik frit brændselsvalg nu, ville det stadig tage os to-tre år at omstille os. Jeg tror på, regeringen ændrer reglerne, men jeg forstår ikke, de venter til fem minutter i lukketid, siger formanden.