Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vejle Kommune bakker op om omstridt motorvej

Det er endnu ikke vedtaget, om der skal anlægges en ny motorvej op gennem Jylland. I øjeblikket er der to forslag til linjeføringen - en, der går vest om Billund og en, der går øst om. Den østlige strækning rammer blandt andet Egtved Ådal. Foto: Mette Mørk

Vejle Kommune bakker op om omstridt motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny midtjysk motorvej kan dæmme op for trafikproblemerne på Vejlefjordbroen, lyder argumentet fra Vejle Kommune. Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har indgivet indsigelser imod projektet.

Egtved: En ny motorvej, der bugter sig op gennem Østjylland og forbinder Haderslev og Hobro, vil lindre den trafikale overbelastning, som E45 og Vejlefjordbroen har lidt af i flere år.

Det mener Vejle Kommune, som har indsendt en positiv og opbakkende indsigelse til Vejdirektoratet, der er i færd med at undersøge muligheden for at anlægge motorvejen.

Kommunens indsigelse, som er underskrevet af borgmester Jens Ejner Christensen (V) og kommunaldirektør Niels Ågesen, forholder sig ikke til naturen i området, som flere hundrede borgere i Egtved og omegn er meget bekymrede for.

- Når man placerer en ny motorvej, vil den altid have indflydelse på naturen og borgerne i området. Der er også en smuk natur vest for Billund, og hvem skal definere, hvilken natur der er den skønneste, siger Jens Ejner Christensen.

Borgmesteren vil vente på resultatet af den igangværende VVM-undersøgelse, før han tager stilling til, om vejen bør gå øst eller vest om Billund.

- Men der er ingen tvivl om, at vi i Vejle er meget afhængige af, at der findes en løsning, som kan aflaste E45. Det er vigtigt for hele kommunen, og jeg mener ikke, vi skal vente på, at E45 bliver udvidet, siger han.

Protester mod ny motorvej vælter ind fra Egtved og omegn
Jeg opfordrer til, at investeringer i infrastruktur i området prioriteres til E45 og Billundbanen, før det kommer på tale at prioritere midler til en eventuel ny midtjysk motorvej.
Torben Elsig-Pedersen, Radikale Venstre

Tre partier er imod

Byrådsmedlemmerne for Radikale Venstre, SF og Enhedslisten imod projektet, hvilket fremgår af en indsigelse, lokalpolitikerne har sendt til Vejdirektoratet.

- En midtjysk motorvej vil aldrig tage den øgede trafik (på E45, red.). Derfor anbefaler Radikale Venstre i Vejle Byråd, at der investeres i mindst seks spor på E45 hele vejen til Randers, og at Vejlefjordbroen udvides, skriver Torben Elsig-Pedersen (RV) i indsigelsen.

SF mener, at en motorvej øst om Billund vil være for stort et indgreb i naturen, mens Enhedslistens Lasse Bak Egelund hellere ser, at den kollektive trafik får bedre vilkår af hensyn til miljøet.

Vejdirektoratet undersøger sagen frem til 2019. Herefter tager Folketinget stilling.