Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

YES! Thyge erobrede et sæde i skrumpet Venstre-gruppe

Thyge Havgaard Bjerring - her flankeret af sin kone Karen-Marie Havgaard Bjerring (t.v.) og partifælle Gitte Frederiksen - var en glad mand, da de personlige stemmer tikkede ind i DGI Huset i Vejle onsdag eftermiddag. Foto: Mette Mørk

YES! Thyge erobrede et sæde i skrumpet Venstre-gruppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Førstegangskandidaten Thyge Havgaard Bjerring fra Mejsling strøg ind i byrådet som nummer seks på Venstres 10 mand store liste. Han vil tale sit lokalområdes sag de kommende fire år.

Jerlev: Yes! En sejrende næve ryger i vejret, da de personlige stemmer efter flere timers ventetid endelig er talt i DGI Huset kort før klokken 17 onsdag eftermiddag. 

Manden, som næven tilhører, er Thyge Havgaard Bjerring, og smilet på hans læber er ikke til at tage fejl af. Venstres debutant på stemmesedlen med stærke rødder i Ødsted-Jerlev-området kan fra årsskiftet kalde sig medlem af byrådet med 715 personlige stemmer. Nok til at placere ham på en sjette plads på Venstres 10 mand lange liste. 

En stor del af disse personlige stemmer stammer fra hans hjemstavn. I Jerlev fik Venstre-debutanten 133, mens han i Ødsted hev 277 stemmer hjem. 

- Jeg er utrolig taknemmelig for, at det lykkedes. Nu får vi en repræsentation af den del af kommunen i byrådet, og og jeg er glad for at være med til at sætte området på landkortet, siger Thyge Havgaard Bjerring umiddelbart efter det står klart, at sejren er hjemme. 

Havde du regnet med at blive valgt ind?

- Ja, det havde jeg, lyder det selvsikkert. 

- Jeg er blevet mødt med en masse positiv hjælp og opbakning, når jeg har været rundt, så jeg har troet på det, siger den nyvalgte byrådspolitiker. 

Thyge Havgaard Bjerring
Thyge Havgaard Bjerring er 47 år gammel.Han er opvokset i Randbøldal og bor i dag i Mejsling mellem Ødsted og Jerlev sammen med sin hustru, Karen-Marie Havgaard Bjerring, og deres tre børn, Emma, Clara og Emil.

Han arbejder til daglig hos TDC Erhverv som Business Manager indenfor salg og rådgivning.

Han er desuden formand for Venstres vælgerforening i Ødsted-Jerlev. 

Nu var tiden inde

Som forberedelse til valget er Thyge Havgaard Bjerring trådt ud af de bestyrelser og foreninger, som før har været en aktiv del af, for i stedet at dedikere sin tid til at føre valgkamp. 

At det sker netop nu, er ingen tilfældighed. Venstre-manden overvejede at kaste sit navn i hatten forud for kommunalvalget i 2013, men dengang var timing ikke den rette, fortæller han. 

- Jeg ville gerne stille op for fire år siden, men det var lige tidligt nok i forhold til familien. Nu er vores børn blevet større, og så var tiden inde. Det er vigtigt, at man har familiens opbakning til det, fortæller Thyge Havgaard Bjerring.