Appel til politikerne: Landbruget vil gerne være grønnere, men det kræver hjælp

Vi er ikke en modstander i klimakampen. Vi vil rigtig gerne være en del af løsningen, siger Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening og medlem af primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer. Foto: Thomas Maxe

Appel til politikerne: Landbruget vil gerne være grønnere, men det kræver hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbruget er ikke en modspiller, hverken i valgkampen eller klimakampen. Man vil hellere være en del af løsningen, lyder det fra Kristian Gade, en af landbrugets topfolk. Lørdag er han vært for statsminister Lars Løkke Rasmussen, når han besøger Holstebro.

BØVLINGBJERG: - Landbruget spiller en vigtig rolle i klimakampen.

- Men erhvervet har ikke råd til at løse alle problemer alene. Det burde være en samfundsopgave, lyder det fra en af landbrugets topfolk.

Han understreger igen og igen, at landmændene ikke er sure eller vil være på tværs.

- Vi vil gerne være en del af løsningen, som han siger.

Der var ellers engang, hvor man drillende sagde, at man først skulle have ondt af en landmand, hvis han holdt op med at brokke sig. Sådan er det ikke længere. Tonen er blevet mere ydmyg - ikke mindst efter finanskrisen, hvor mange landmænd fik sig en gevaldig mavepuster.

- Bankerne er som regel nemmest at arbejde sammen med, når det går godt. Og op gennem 00'erne var det for landbruget, som det var for husejerne: Der blev lånt rigtig mange penge. Man købte jord, og inden der var gået et år, var jordprisen steget så meget, at banken var ivrig for at låne flere penge ud.

- Mange købte dyre mælkekvoter, og nogle blev rådet til at optage swap-lån i schweizerfranc, fordi alle troede, at renten ville stige. Det er alt sammen medvirkende til, at landbruget har alt for meget gæld i dag, siger Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening og bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer.

Han kender selv familier, som har måttet forlade gården, fordi gælden voksede dem over hovedet, da mælkekvoterne ikke længere var det papir værd, de var skrevet på, jordpriserne styrtdykkede, og kødpriserne raslede ned. Og bankerne strammede kreditskruen.

- Priserne for vores produkter er nogenlunde stabile, men de er stadig på for lavt niveau. Derfor har nogle af de gældsplagede landmænd måttet give op. Man skal huske på, at når det gælder landbrug, så er det jo ikke bare dit firma, der ryger. Det er også familiens hjem. Det er virkelig tragisk, siger Kristian Gade.

Kristian Gade
Kristian Gade er gårdejer, mælkeproducent og formand for Holstebro-Struer Landboforening samt medlem af den landsdækkende bestyrelse i Landbrug & Fødevarer.

Han har siden 2011 drevet gården "Fåregård" i Lemvig Kommune. Her passer han og fire hjælpere 400 malkekøer. Gårdens 135 hektarer er lejet ud til en lokal maskinstation, som dyrker foderafgrøder for ham.

Han er vokset op i et villakvarter i Holstebro og drømte om at blive Falckredder. Men en uges erhvervspraktik i 9. klasse åbnede hans øjne for landbruget, og i 1989 fik han mulighed for at købe sin første gård.

55-årige Kristian Gade er gift med Birgit, som hjælper til på gården. Parret har fire børn og tre børnebørn i alderen 0-2 år.

Gade-efternavnet er uløseligt forbundet med vestjysk politik. Men selv om mange tror det, så er Kristian Gade altså ikke i familie med Venstres folketingsmedlem Søren Gade. Til gengæld er Kristian og Louise Gade (fhv. Aarhus-borgmester, født på Thyholm) faktisk forbundet et par led ude i familien, men de kender ikke rigtigt hinanden.

Nyt parløb med DN

Oven i de økonomiske vanskeligheder bliver der fokuseret på miljø og klima som aldrig før, og der bliver ofte rettet en anklagende pegefinger mod landbruget. Men hvis man vil skændes om miljø, så bliver det ikke med Kristian Gade, for han er sådan set enig i, at der skal mere fart på den grønne omstilling.

- Jeg føler, vi er blevet lyttende i landbruget. Der er mange landmænd, som aktivt bidrager til at pleje naturen og for eksempel skaber nye mini-vådområder eller rejser skov på deres jord. Vi har da også fundet sammen med Danmarks Naturfredningsforening og har et rigtigt godt samarbejde med deres nye præsident Maria Reumert Gjerding, fortæller Kristian Gade.

Han nævner engjorde og lavbundsjorde som nogle af de områder, hvor man i fællesskab med politikerne skal finde en fornuftig løsning, så man kan få flyttet landbruget til mere robuste jordområder.

- Mange mener, at lavbundsjorden "bare skal ud" af landbruget, men hvem skal betale? Der er blevet foreslået, at man afsætter en milliard kroner til, at staten kan opkøbe 100.000 hektarer. Men jorden er altså ti gange så meget værd, siger Kristian Gade.

Engjord på folkeaktier

Han tænker, at man måske kunne hente inspiration fra vindmøllerne?

- Det blev betragtet som en samfundsopgave at bane vej for mere grøn energi, og derfor indførte man PSO-afgiften, som betød, at der blev opstillet en helt masse vindmøller. Det var jo også godt for industrien. Landbruget vil gerne være med til den grønne omstilling, men vi kan ikke løfte opgaven alene, siger Kristian Gade, som også er åben for mere kreative og folkelige forslag.

- Der er mange, som køber folkeaktier i den sydamerikanske regnskov for klimaets skyld. Tænk, hvis man også kunne købe folkeaktier i danske vådområder, siger han.

Den overordnede vision er, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050. Hvordan det skal ske, ved ingen sådan helt præcist. Men Kristian Gade minder om, at der er sket en rivende teknologisk udvikling de foregående 30 år. Den udvikling må ikke gå i stå.

- Nogle ønsker, at udviklingen skal gå endnu hurtigere. Alternativet har for eksempel sagt, at vi skal være klimaneutrale allerede i 2030 - men det giver jo ingen mening. Der skal først og fremmest forskes meget mere i det her. Kan vi fodre dyrene på en anden måde? Kan vi få dyrene til at udnytte foderet bedre? spørger Kristian Gade og fortsætter:

- Vi er allerede foran på klimaområdet i Danmark, men vi skal gerne endnu længere foran. Der er jo også et eksportpotentiale i viden, og derfor er det vigtigt, at der bliver afsat midler til forskning hos for eksempel Seges (landbrugets eget videnscenter) og Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum, siger Kristian Gade, som glæder sig over, at politikerne har meldt ud, at de skrappe sparekrav på uddannelsesområdet, ikke mindst det forhadte omprioriteringsbidrag, skal lempes eller helt fjernes.

Mindre import af soja

Nogle partier har erklæret, at de ønsker at rulle landbrugspakken tilbage. Aftalen har fået hug for at give landbruget lov til at bruge mere gødning nogle steder. Det er Kristian Gade "mega-træt af".

- Nu kan vi endelig få lov at gødske planterne til det behov, de har. Førhen måtte der importeres korn fra udlandet til fremstilling af øl og brød, fordi der simpelthen ikke var nok protein i det danske korn. Det behøver man ikke længere, og vi ser også, at importen af sojaprotein fra Sydamerika er faldet drastisk. Det er jo helt tosset, at man skal sejle det helt herover, når vi selv kan fremstille fødevarer mere klimavenligt herhjemme, siger Kristian Gade.

Nogle politikere har også en mening om, hvor meget kød og mælk man bør indtage.

- Jeg har da selv prøvet at købe en liter havremælk. Det smagte ikke grimt, men jeg køber det ikke igen. Men jeg vil nu ikke prædike om, hvad andre skal. Jeg synes bare, at man hellere skulle fokusere på, at niveauet for dyrevelfærd og miljø i andre lande skulle løftes op på samme niveau som i Danmark, siger Kristian Gade.

Måske lidt mindre kød

Og jo, han har da også set videoen af veganere, som står og græder foran et slagtehus. Han er godt opdraget og lært, at "hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man helst bare tie stille".

I lang tid sidder han og kigger ned i bordet uden at sige noget, mens han vejer sine ord.

- Alle har ytringsfrihed, men det er aldrig til gavn for fællesskabet, når folk kører helt ovre i den ene side af vejen. Der er relativt få veganere, så man kan undre sig over, at de får så meget taletid, siger Kristian Gade.

Og nej, han hader dem ikke. Og jo, han kan såmænd godt give dem ret i, at der bliver spist rigeligt med kød.

- Da jeg var barn, blev der serveret to frikadeller per mand, og dét var dét. I dag er der jo mange, som spiser sig mæt i kød. Det er måske ikke ligefrem nødvendigt, så jo, jeg kan såmænd godt se det fornuftige i, at man burde spise lidt mindre kød, siger han.

Svært at få arbejdskraft

Klimaet er langtfra det eneste emne, som fylder i valgkampen. Der bliver også talt rigtig meget om udlændinge. Dem er der mange af i landbruget. Der er tre hos Kristian Gade - på dansk overenskomst, naturligvis.

- Hos os malker vi køerne første gang klokken fire om morgenen. Der er ikke danskere nok, som vil arbejde i landbruget, så vi har svært ved at skaffe arbejdskraft, og det er kun blevet sværere i takt med, at lønninger og købekraften er steget i de østeuropæiske lande, fordi det så ikke længere kan betale sig for dem at rejse herop. Ukrainerne må være her som praktikanter i op til 18 måneder, men så skal de have en månedsløn på 25-27.000 kroner, før de må få lov at blive i landet som ikke-EU-borgere, eller også skal man have nye praktikanter og starte forfra med at lære nye folk op, siger Kristian Gade og tilføjer:

- Det betyder ikke så meget for os, om vi får folk fra EU eller tredjelande, hvis de bare vil fylde et job, hvor der er mangel på arbejdskraft. Og når der kun er to-tre procent ledige på arbejdsmarkedet, så er det tudetosset, at vi ikke kan få fyldt pladserne ud med udlændinge.

Kristian Gade er indforstået med, at udenlandske arbejdere kan blive nødt til at rejse hjem igen, hvis der ikke er arbejde til dem. Det vilkår er de udenlandske arbejdere sådan set også selv indforstået med, så han er ked af den hårde tone, som mange udlændinge må lægge ører til.

- Det går hårdt ud over dem alle sammen, hvis der bare er én, der træder ved siden af. Men man skal passe på ikke at skære alle over én kam, lyder den venligt mente formaning.

Noget at være stolt af

Nu skal det ikke lyde, som om det er en jammerdal at være landmænd anno 2019. Det er det ikke.

Kristian Gade sover godt om natten, og han er glad, når han vågner tidligt om morgenen og går ud for at malke køerne:

- Der er sket meget i de 30 år, jeg har været landmand. Der er stadigvæk kun 24 timer i døgnet, men der var mere manuelt arbejde i starten. Det er ikke så fysisk hårdt at være landmand i dag, og det er jo rart, også når man tænker på, at vi gerne skulle blive længere på arbejdsmarkedet alle sammen.

- I dag har vi bedre tid til at gå og holde øje og kigge på dyrene, og det er da også meget sjovere. For den del af arbejdet er det samme som altid: Vi vil gøre alt for, at dyrene har det bedst muligt, forsikrer Kristian Gade.

Han er også - stadigvæk - stolt af sit erhverv. Og han er glad for, at både Landbrug & Fødevarer har skruet op for charmen med blandt andet de famøse tv-reklamer, hvor Jørgen Leth fortalte, at tingene ikke ser så sort ud, som de gjorde engang.

Og i nye kampagner om landbruget (se video herunder, red.) fortæller man, hvordan folk i andre lande værdsætter danske fødevarer, måske også lidt mere, end vi gør herhjemme.

- Kampagnerne blev til, fordi man undersøgte, hvordan folk så på landbruget. I de fleste andre lande er man enormt stolt af sit landbrug, men selv om Danmark har det mest klimavenlige landbrug, så har vi haft et dårligt image. Derfor har vi haft brug for at finde ud af, hvad vi kunne gøre for, at det øvrige samfund skulle synes, at vi er lækre. For ja, vi har brug for hjælp til den grønne omstilling, men det er også vigtigt, at folk forstår, hvad vi laver og hvorfor vi siger og gør, som vi gør, siger Kristian Gade.

Dansk landbrug står for en fjerdedel af Danmarks eksport. Landbruget beskæftiger cirka 64.000 mennesker og cirka lige så mange i direkte afledte fødevareerhverv, for eksempel på mejerier, slagterier, brødfabrikker og bryggerier. Dertil kommer de mange tusinde indirekte job - fra traktormekanikeren til revisoren og skolelæreren i landsbyskolen - og til damefrisøren, der klipper dem, der arbejder på det lokale mejeri.

I Midt- og Vestjylland plejer man at sige som tommelfingerregel, at en tredjedel af indbyggerne er enten direkte eller indirekte beskæftiget af landbruget.

Appel til politikerne: Landbruget vil gerne være grønnere, men det kræver hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce