Bianca gik i fars fodspor - nu har hun åbnet sin egen butik

Bianca Thordal har trods sin unge alder 16 års erfaring og har blandt andet stået for carwrapping af McDonalds lastbiler - altså indpakning. Foto: Flemming Larsen

Bianca gik i fars fodspor - nu har hun åbnet sin egen butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bianca Thordal har åbnet eget skiltefirma på Fredericiavej 97. Intet skilt er for småt eller stort.

Vejle: Det er nu muligt at komme på skilt med Bianca Thordal.

Den 35-årige kvinde har efter 16 år i branchen fået foden under eget skiltefirma, SignXpert, og ifølge indehaveren af det nye firma, der har til huse på Fredericiavej 97, skal det med ekspert tages helt alvorligt.

- De seneste 16 år har jeg dagligt skiltet. Derfor synes jeg, det var på tide, at etablere mit eget firma. Og der er heldigvis mange af kunderne fra Deko-Gros Skilte og Reklamer, der tidligere var ejet af Jens Christensen, der har valgt at få mig til at stå for deres skilte og udsmykning af deres firmabiler.

Jens Christensen etablerede Deko-Gros Skilte og Reklamer tilbage i 1979, og er far til Bianca Thordal.

Mange forskellige opgaver

SignXpert har allerede løst mange forskellige opgaver, og Bianca Thordal endnu flere.

- Vi løser alt fra facadebogstaver over butiksdekorationer, facadebanner, til bildekorationer, forklarer Bianca Thordal, mens hun stolt viser en model af en McDonalds-lastbil frem.

Lastbilen er dekoreret med den amerikanske burgerkædes logo, og det er Bianca Thordal, der har løst denne opgave.

- Vi henvender os til såvel små som store erhvervskunder. Intet skilt eller dekorering af biler er for småt eller stort. Vi klarer alle opgaver, siger Bianca Thordal.

Det ser legende let ud, når indehaveren pakker en sort bil ind i hvid folie, fordi man stod og manglede en hvid bil.

- Det sidder i hænderne. Det er såmænd ikke så svært, når man har gjort det i så mange år som mig, forklarer Bianca Thordal.

Underviser i indpakning

Bianca Thordal er faktisk så dygtigt til at pakke biler ind i folie, at firmaet 3M har hyret vejlenseren til at undervise andre i carwrapping - altså indpakning af biler.

- Jeg underviser tre dage hver måned, og det er også med holde faget højt, siger kvinden, der er stolt over at 3M har hentet hende til deres ny akademi hos Sign Service på Overholmvej i Hedensted.

Baggrunden for den nye uddannelse på Overholmvej i Hedensted er, at den internationale hovedleverandør 3M ønskede at etablere et wrappingcenter i hvert land.- Wrapping ses fortrinsvis i gadebilledet på taxaer og firmabiler. Og selvom der altid er plads til private, er mine kunder primært erhvervslivet, men ingen opgave er som nævnt for lille, smiler indehaveren af SignXpert.

Bianca gik i fars fodspor - nu har hun åbnet sin egen butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce