Brande får en McDonald's restaurant i år

Den kommende McDonald's ved Brande bliver udstyret med disse nye selvbetjenings-systemer. Foto: McDonald's

Brande får en McDonald's restaurant i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helt ny McDonalds's restaurant skal skyde op ved motorvejsafkørsel 10 ved Brande.

Brande: Inden året er omme, vil Brande have fået sin første McDonald's restaurant.

Mads Jensen, kommunikationschef for McDonald's i Danmark, oplyser, at kæden har købt et areal ved motorvejsafkørsel 10 ved Thyregodsvej. Her vil McDonald's senere på året opføre en splinterny restaurant, der bliver udstyret med kædens nyeste selvbetjeningssystemer og formentlig med en særlig café-afdeling kaldet McCafé.

Restauranten vil få omkring 60 arbejdspladser - primært ungdoms-arbejdspladser.

Det nøjagtige start-tidspunkt for byggeriet af den nye McDonald's foreligger ikke endnu, men ifølge Mads Jensen vil restauranten åbne inden udgangen af 2019.

Nye systemer

Der er i øjeblikket 88 McDonald's-restauranter i Danmark. Kæden har en målsætning om at bygge yderligere 20 i løbet af de kommende fem år. I år kommer Brande-restauranten til, og kæden har også meldt ud, at man bygger en ny restaurant ved Vordingborg.

Restauranten ved afkørsel 10 bliver en "state of the art"-restaurant med nogle af de nyeste tiltag, understreger Mads Jensen.

McCafé-konceptet er nyt. Det går kort fortalt ud på at servere barista-kaffe såsom café latte, espresso og lignende fremstillet af barista-uddannet personale.

En anden nyhed bliver det avancerede elektroniske selvbetjenings-system kaldet "kiosker", der kan være med til at lette ekspeditionen.

- Nogle gange kan føles lidt stressende at stå i kø ved disken, men med "kioskerne" kan man stå i fred og ro og vælge maden, fortæller Mads Jensen.

En fordel ved det elektroniske system er, at det kan være med til at forbedre logistikken i restauranten, og desuden bliver fremstillingen af maden timet mere præcist:

- Personalet går først i gang med at lave maden, når bestillingen bliver registreret i systemet så dermed bliver maden i højere grad frisk-fremstillet, siger Mads Jensen.

Med i det elektroniske system er der udbringning af maden til bordene, og der er endda gps-guidning af serveringen. Kunderne får en lille plasticdims med gps - og den kan man tage med ned til bordet, så personalet hurtigt kan finde kunden.

De kørende drive in-kunder møder også en nyhed - nemlig en to-sporet drive-thru-bane.

Brande får en McDonald's restaurant i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce