Burger-restaurant fyrer alle ansatte og indgiver konkurs-begæring

The Diner på Exxit 59 lukker. Fredag formiddag fik de ansatte overrakt en skriftlig opsigelse. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Burger-restaurant fyrer alle ansatte og indgiver konkurs-begæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

The Diner Fifty-Nine har afskediget alle ansatte med omgående virkning. Selskabet bag angiver "økonomiske vanskeligheder" som grund til at driften indstilles.

Vejle: Burger-restauranten The Diner Fifty-Nine ved Exxit 59 (DTC) har fredag formiddag opsagt sine ansatte på den amerikansk-inspirerede restaurant-kæde.

Ifølge avisens kilder fik de ansatte på restauranten sidst på formiddagen fredag en skriftlig opsigelse, hvor de ansatte fritstilles med "omgående virkning", ligesom de ansatte er blevet bedt om at aflevere deres nøgler til arbejdspladsen.

Som grund for opsigelsen angiver direktør Lars Nipper "økonomiske vanskeligheder".

I opsigelsen til medarbejderne står: "Ledelsen i selskabet har som følge af økonomiske vanskeligheder set sig nødsaget til at træffe beslutning om, at selskabet skal indstille sin drift og indgive egen konkursbegæring til skifteretten".

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Nipper.

Da der skulle findes personale til den nye restaurant, foregik det i Vejle Musikteater, hvor ansøgerne skulle vise deres evner på den store scene. Arkivfoto: Mette Mørk
Da der skulle findes personale til den nye restaurant, foregik det i Vejle Musikteater, hvor ansøgerne skulle vise deres evner på den store scene. Arkivfoto: Mette Mørk

3000 kunder på åbningsdagen

The Diner Fifty-Nine slog dørene op på DTC Torvet ved Exxit 59 på grundlovsdag 2015.

På åbningsdagen var interessen for den nye restaurant overvældende, og direktør Lars Nipper fortalte til Vejle Amts Folkeblad, at omkring 3000 gæster havde besøgt restauranten i løbet af den første dag.

Forud for åbningen holdt folkene bag den nye restaurant "auditions" for ansøgere til 54 stillinger i restauranten, hvor ansøgerne skulle vise deres evner på den store scene i Vejle Musikteater.

Udover restauranten i Vejle tæller kæden også to restauranter i Aarhus.

I The Diner Fifty-Nines seneste regnskab for 2017 kom selskabet ud med et overskud på 3,9 millioner kroner. Resultatet skyldtes blandt andet, at selskabet havde solgt sit franchisekoncept og retten til at indgå franchiseaftaler for 4,6 millioner kroner.

Egenkapitalen i selskabet var da på 588.000 kroner.

Selskabet har ikke offentliggjort regnskab for 2018.

Burger-restaurant fyrer alle ansatte og indgiver konkurs-begæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce