Business Kolding trækker ønske om skattekroner til Obama-besøg

Tidligere USA-præsident Barack Obamas besøg i Kolding i september bliver ikke finansieret af Region Syddanmark. Arrangøren trak tirsdag morgen en ansøgning om 750.000 kroner tilbage. Arkivfoto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Business Kolding trækker ønske om skattekroner til Obama-besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arrangøren af Obamas besøg i september i Kolding trækker ansøgning om 750.000 kroner fra Region Syddanmark tilbage. Det sker efter stor kritik af, at skatteborgere skulle betale en del af besøget, der er lukket for offentligheden.

Event: Foreningen Business Kolding, der står bag Barack Obamas besøg i september, trækker nu ansøgningen om et tilskud på 750.000 kroner hos Region Syddanmark.

Mandag eftermiddag fortalte JydskeVestkysten om ønsket om at få del i skattekroner til at finansiere en del af arrangementet, der er ellers er lukket for offentligheden. Blandt andre de konservatives leder i regionsrådet, Morten Weiss-Pedersen, var stærkt kritisk over for, at skatteyderne skulle betale en del af besøget. Også på de sociale medier har flere ytret sig kritisk over for, at skatteborgerne skal betale for en del af arrangementet.

Morten Bjørn Hansen, adm. direktør for Business Kolding forklarer, at den negative modtagelse var uventet.

- Det er blevet modtaget på en negativ måde, som vi ikke havde forventet. Det ligger i de negative kommentarer fra regionens politikere. Det er ikke vores ønske, at det skulle være et problem, så derfor har vi trukket ansøgningen tilbage, og vi finder en anden løsning.

Hvor skal de 750.000 kroner så komme fra?

- Det kan jeg ikke kommentere, men vi skal nok finde en løsning.

Hvor stor en del af kagen er de 750.000 kroner?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Vi sendte ansøgningen, fordi vi havde et ønske om at åbne arrangementet mere op. Det er jo et eksklusivt arrangement, så vi ledte efter en vej til at gøre det til en begivenhed for hele Kolding og hele regionen.

Men uanset hvor pengene kommer fra er der vel stadig et begrænset antal pladser. Hvordan skulle penge fra regionen gøre det mere åbent?

- Det er svært at sige præcist, men det var med forhåbningen om, at borgere fra regionen kunne nyde godt af det og komme til at deltage.

Arrangementet, der finder sted den 28. september på Syddansk Universitet i Kolding, støttes med et markedsføringssponsorat fra Kolding Kommune. Syddansk Universitet og Nordea bidrager også økonomisk som samarbejdspartnere.

Der bliver plads til 200 studerende og cirka 400 øvrige tilhørere fra blandt andet erhvervslivet.

Business Kolding trækker ønske om skattekroner til Obama-besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce