Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Der var 2000 besøgende til transportmessen i Padborg for to år siden, og der ventes det samme antal i år. Arkivfoto.

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Padborg Transportcenter rækker igen hånden ud på årets transportmesse.

PADBORG: Til daglig konkurrerer de på livet løs.

Men fredag 24. og lørdag 25. maj står de talrige transportvirksomheder i Padborg side og side som kolleger, når Padborg Transportcenter for anden gang står bag en transportmesse for både branchefolk og den almindelige nysgerrige, som godt kan lide den særlige atmosfære, der altid er omkring store lastbiler.

- Vi har tre temaer: Materiel, det skal man jo have i den her branche, rekruttering og uddannelse, siger Finn Sørensen, direktør for Padborg Transportcenter, der er et af de største i Nordeuropa.

- Vi lægger ikke skjul på, at vi mangler arbejdskraft, ikke så meget på chaufførfronten, for her gør vi som eksporterhverv hovedsagelig brug af udenlandske chauffører, så vi mangler mere lagerarbejdere og kontorfolk. Og for at sætte ekstra fokus på lagerarbejderne har vi arrangeret en landskamp mellem lagerarbejdere på begge sider af grænsen. De skal blandt andet konkurrere i truckkørsel og surring af gods, fortæller Finn Sørensen og fortsætter:

- Vi gør meget for at hente arbejdskraft til centret og har blandt andet oprettet en gratis intern jobbank, så hvis man ikke får et job det ene sted, kan man søge et andet. Vi har igen fået stillet en plads til messen til rådighed af Nagel Danmark på Thorsvej, og 62 udstillere, cirka samme antal som ved den første messe for to år siden, står klar.

- Og som noget nyt har vi lige op til EU-valget en EU-debat mellem kandidaterne Asger Christensen (V), Christel Schaldemose (S) og Peter Kofod (DF), hvor vi helt sikkert vil komme ind på transport, veje og logistik og andre ting, der er relevante for et grænseområde.

- Transportbranchen er nok den vigtigste i området, og derfor vil der som sidste gang også komme en del af lokalbefolkningen og besøge messen, siger Finn Sørensen om branchens charmeoffensiv, der i 2017 registrerede 2000 besøgende i løbet af de to dage, messen også dengang varede.

Padborg Transportmesse
Messen, der blev afviklet første gang i maj 2017, arrangeres hvert andet år af foreningen Padborg Transportcenter, der arbejder med at tiltrække virksomheder, medarbejdere og studerende til transport- og logistikbranchen i Padborg.

Messen holdes på Nagel Danmarks plads på Thorsvej 19 i Padborg. Der er gratis adgang til transportmessen, der i år holdes fredag 24. maj fra klokken 10 til 17 og lørdag 25. maj klokken 10 til 16.

Messen åbnes officielt fredag 24. maj klokken 11 af borgmester Thomas Andresen (V), Aabenraa.

Læs mere om messen på www.padborgtransportmesse.dk

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce