Chefstrateg i Sparinvest: Bliver det nu nemmere at være abe?

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest

Chefstrateg i Sparinvest: Bliver det nu nemmere at være abe?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandt de akademikere, der har kigget på aktiemarkedsafkast, er der stor enighed om, at små og billige aktier i det lange løb klarer sig bedre end det generelle marked, som er domineret af store og dyre aktier.

Med andre ord kan det normalt bedre betale sig at købe aktier, som har relativt lille, samlet markedsværdi og/eller aktier, hvor denne værdi er lille i forhold til deres indtjening eller egenkapital (såkaldte value-aktier).

Der er også enighed om, at der er en tendens til, at aktier, som allerede har klaret sig bedre end det generelle marked (også kaldet momentum-aktier) i eksempelvis de seneste 12 måneder, har en tendens til at blive ved med at klare sig bedre i den nære fremtid.

Men hvis der eksisterer en sådan enighed, hvorfor køber alle så ikke blot de aktier og klarer sig bedre end markedet? Årsagen er, at det ikke altid er tilfældet, at de klarer sig bedre end det brede marked, og at de typisk klarer sig lidt dårligere end det brede marked, når det brede marked i det hele taget har negative afkast - altså når aktiemarkedet falder meget.

I akademiske kredse taler man om en risikopræmie ved at investere i eksempelvis små og billige aktier. Med andre ord kræver investorer for at løbe risikoen for at klare sig dårligere end det brede marked på kritiske tidspunkter, at de over det lange løb får et lidt højere afkast, end hvis de havde investeret i store og dyre aktier.

Så udtalt er tendensen til, at små og billige aktier eller aktier med stærkt momentum klarer sig bedre end det brede marked, at akademikere også har leget med tanken om, at tilfældigheder i porteføljeudvælgelsen kunne skabe større afkast end det brede marked.

At sætte en abe til at udvælge aktier er naturligvis et ekstremt udtryk for tilfældighed, og det kræver under alle omstændigheder, at man udvælger tilstrækkeligt mange aktier, før det kan fungere, idet en portefølje med meget få aktier vil være langt mere risikabel end det brede aktiemarked.

En portefølje skal minimum have 30 aktier for at have udsving, som er sammenlignelige med det brede aktiemarked, men den skal helst have tæt på 100 aktier, for at man kan afdække øvrige risici (eksempelvis lande og brancher) i porteføljen.

Selv om akademikerne er enige om det lange løb, er der også noget, som hedder det korte løb, hvor aberne og tilfældighederne systematisk kan tage fejl. Det er, når de store og dyre aktier klarer sig bedre end det brede marked, som det har været tilfældet i efterhånden flere år.

De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) er eksempler herpå. De var allerede for fem år siden meget store og meget dyre, og grundet deres store afkast, er de endog blevet endnu større. Grundet væksten i deres indtjening kan man diskutere, om de er blevet endnu dyrere.

De store merafkast i FAANG-aktierne ser ud til foreløbig at være stoppet i midten af 2018, og det kan give håb for aberne og de investorer, som satser på, at de mekanismer, som kan observeres i det lange løb, nu igen vil gøre sig gældende.

Investorer, som vil satse på, at historien kommer til at gentage sig, og at i forvejen meget dyre aktier ikke skal være endnu større og dyrere, bør købe aktier eller fonde med aktier, som er små (såkaldte small cap aktier) eller billige (såkaldte value-aktier).

Akademikere også har leget med tanken om, at tilfældigheder i porteføljeudvælgelsen kunne skabe større afkast end det brede marked.

Chefstrateg i Sparinvest: Bliver det nu nemmere at være abe?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce