Danespo bliver og bygger nyt hovedkvarter på Dyrskuevej

Steen Bitsch og resten af Danespos ledelse har haft mange overvejelser omkring nyt hovedsæde. Det bliver på Dyrskuevej.foto: Søren Arvad

Danespo bliver og bygger nyt hovedkvarter på Dyrskuevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give - "Vi håber, vi kan komme i gang med byggeriet i løbet af foråret. Hvornår vi bliver færdige, afhænger mest af leverandørerne."

Danespos administrerende direktør, Steen Bitsch, glæder sig over endelig at have fået en afgørelse på virksomhedens fremtid.

Virksomheden har købt en 26000 kvadratmeter stor grund på Dyrskuevej, og her skal der efter planen opføres et nyt hovedkvarter og en forædlingsstation. Byggeriet er ikke planlagt i detaljer endnu, men Steen Bitsch regner med, at det bliver på mellem 3000 og 3500 kvadratmeter.

- Det giver god plads uden om, så der kan være små oaser og grønne områder. Vi prøver også at tænke grundens eksisterende træer ind i byggeprojektet, siger Steen Bitsch.

Byggeplanerne har rumlet længe. Det samme har sammenflytningen af koncernens hovedkontor og forædlingsstationen.

Det er denne sammenflytning, der har gjort byggeriet aktuelt. Enten skulle der udvides på den eksisterende matrikel på Ryttervangen, hvor man ejer jord nok til det. Eller også skulle der bygges helt nyt.

Både Herning og Vejle kommune har været interesseret i at få Danespo. Herning har især været interesseret, fordi Danespo har lukket sit anlæg i Vildbjerg.

De kurrer, der i begyndelsen var på tråden mellem Vejle Kommune og Danespo, er forlængst ryddet af vejen og erstattet af et godt og frugtbart samarbejde.

Det har været medvirkende til, at Danespo vælger at blive i Give. Hvornår Danespo kan flytte ind i sit nye hovedkvarter, er lidt usikkert. Det afhænger høj grad af de firmaer, der skal levere materialerne.

- De er alle lidt pressede i øjeblikket. Det er måske de mange nye sygehuse, der bygges for øjeblikket, der er forklaringen, siger Steen Bitsch.

Han er ikke bekymret over, at Danespo eventuelt kommer til at sidde med to forskellige adresser.

- Processen har været i gang længe, så det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi flytter. Der har allerede været henvendelse fra flere, der er interesseret i at overtage vore nuværende lokaliteter, siger Steen Bitsch.
Fra Ryttervangen til Dyrskuevej. Danespo har købt den godt 26000 kvadratmeter store grund ud til Donneruplundvej og med udsigt til Midtjyske Motorvej. illustration: Vejle Kommune
Fra Ryttervangen til Dyrskuevej. Danespo har købt den godt 26000 kvadratmeter store grund ud til Donneruplundvej og med udsigt til Midtjyske Motorvej. illustration: Vejle Kommune

Danespo bliver og bygger nyt hovedkvarter på Dyrskuevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce