Dansk Bilhus er gået konkurs

Don Rasmussen åbnede Dansk Bilhus på Fuglsang Allé i 2014. Sammen med makkeren Jonas Vestergaard havde han også en afdeling i Vejle fra 2015 til 2016. Arkivfoto: Jesper Werge

Dansk Bilhus er gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Bilhus på Fuglsang Allé er gået konkurs. De sidste biler blev kørt væk mandag.

Fredericia: Dansk Bilhus Rasmussen & Vestergaard Aps på Fuglsang Allé har drejet nøglen om.

Fredag blev der afsagt konkursdekret på bilforhandleren ved retten i Kolding. Kuratoren er advokat Michael E. Hansen.

- Ejeren har i selskab med banken accepteret en lukning. Det er ikke lykkedes at få en fornuftig drift, og derfor er det endt i en konkurs, siger Michael E. Hansen.

Han oplyser, at de sidste biler blev kørt væk fra bilforretningen mandag. Der er endnu ikke overblik over, hvor stor gælden var i selskabet. Ud over ejeren, Don Rasmussen, var der én deltidsansat medarbejder.

- Det var en lille virksomhed, og der var 12 biler til salg, oplyser Michael E. Hansen.

Dansk Bilhus blev i første omgang etableret i 2014. I 2015 åbnede Don Rasmussen en ny afdeling i Vejle sammen med Jonas Vestergaard - men afdelingen lukkede igen i 2016.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Don Rasmussen til konkursen.

Dansk Bilhus er gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce