Den ukendte virksomhed: - Få i Vejle ved hvad vi laver

Vejle-virksomheden Ajos har siden 1983 levet af at udleje materiel til entreprenører over hele landet. På virksomhedens adresse på Godthåbsvej pakkes og sendes materielet til de enkelte opgaver. Foto: Yilmaz Polat

Den ukendte virksomhed: - Få i Vejle ved hvad vi laver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ajos har bevæget sig fra at være kranudlejer til at stå for driften af nogle af landets største byggepladser.

Vejle: Vejlensiske Ajos har de seneste uger trukket overskrifter, efter at en gruppe af naboer har klaget over virksomhedens 48 meter høje kran på Søndermarken, men faktisk er det så som så med vejlensernes viden om virksomheden på Godthåbsvej.

- Vi er på mange måder Vejles ukendte virksomhed. Mange kender os selvfølgelig på den store kran, men selvom virksomheden efterhånden er over 30 år gammel, er det kun få, der ved, hvad vi egentlig laver, fortæller økonomidirektør Aksel Antonsen.

Han og administrerende direktør Ole Wamsler viser rundt på virksomhedens 30.000 kvadratmeter store grund i industriområdet på Søndermarken, hvor to gule kraner tårner sig op over kvadratmeter efter kvadratmeter af materiel som byggekraner, bygge-elevatorer og skurvogne og pavilloner.

Opkøbt mange gange - beholdte navnet
Ajos startede i 1983 under navnet A. Jespersen og Søn med udlejning af materiel til eksterne kunder.Det er også her virksomheden har fået sit navn fra.

A. Jespersen og Søn blev opkøbt i 1991 af Larsen og Nielsen.

Det blev starten på en række opkøb i de kommende år, hvor kran- og hejs-afdelingen dog beholdt Ajos-navnet.

I 1993 blev Larsen og Nielsen opkøbt af SN Holding, som senere solgte entreprenørafdelingen videre til C. W. Obel.

Larsen og Nielsen fortsatte dog som selvstændig virksomhed indtil 1996, hvor Monberg & Thorsen købte virksomheden.

Kran- og hejsafdelingen fortsatte med navnet Ajos og det fortsatte, da Monberg & Thorsen i 2001 fusionerede med Højgaard & Schultz til MT Højgaard A/S.

I 2008 blev Ajos etableret som et selvstændigt aktieselskab, der er 100 procent ejet af MT Højgaard A/S.

Sjov fact: På spansk betyder ajos.... hvidløg
"Mennesker og materiel" er sloganet for materieludlejningen i Ajos. Udover kraner udlejer virksomheden såkaldte hejs, der er elevatorer til mennesker og varer, og mandskabsvogne. Et eksempel på en hejs ses på fotoet til højre for direktør Ole Wamsler og økonomidirektør Aksel Antonsen. Foto: Yilmaz Polat

Flere ben at stå på

Det er herfra, at Ajos, der har 111 ansatte, hvoraf cirka halvdelen er ansat i Vejle og den anden halvdel i afdelingen i Hvidovre, sender mennesker og materiel ud til alle typer virksomheder over hele landet.

- Ajos startede i 1983 med materieludlejning, og det er fortsat en væsentlig del af vores forretning. Selvom vi er en af de førende virksomheder på området i Danmark, må vi også erkende, at vi i forhold til de konkurrenter, vi er oppe imod, er forholdsvis små. Vore konkurrenter er store internationale koncerner som Loxam, Ramirent og GSV med frygtindgydende økonomiske muskler. Den erkendelse har tvunget os til at finde en måde at have flere ben at stå på, så vi som virksomhed er mere modstandsdygtige overfor pres fra konkurrenterne, siger Ole Wamsler.

Et af de nye områder, som Ajos har kastet sig over, er indretning og drift af byggepladser ved større byggeprojekter over hele landet.

Ajos
Ajos er specialiserede i udlejning af tårnkraner, semimobilkraner, person- og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner og midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning. Virksomheden er desuden specialister i byggepladsindretning og byggepladslogistik.
Økonomidirektør Aksel Antonsen ved den 48 meter høje kran, som Ajos inden længe piller ned og erstatter med en mindre kran på 32 meter. Den høje kran skal efterfølgende sælges - og ryger formentligt til udlandet. Aksel Antonsen vurderer, at der skal 15 blokvogne til at transportere kranen væk. Foto: Yilmaz Polat.
Økonomidirektør Aksel Antonsen ved den 48 meter høje kran, som Ajos inden længe piller ned og erstatter med en mindre kran på 32 meter. Den høje kran skal efterfølgende sælges - og ryger formentligt til udlandet. Aksel Antonsen vurderer, at der skal 15 blokvogne til at transportere kranen væk. Foto: Yilmaz Polat.

Viceværter - med mere

En af de byggepladser, som Ajos administrerer, er ved Rigshospitalet i København, hvor flere hundrede håndværkere er i sving med at udvide hospitalet med en ekstra fløj med plads til over 200 senge og 33 nye operationsstuer.

- Sideløbende med, at det er en byggeplads, er det også et hospital, som skal fungere og det kræver en del logistisk styring. Der kommer omkring 50 lastbiler til byggepladsen om dagen, men hvis de alle kommer på samme tid, så ville det hele gå i stå og hverken lastbiler eller ambulancer ville kunne komme ind. Logistikken skal styres, så både byggeplads og hospital kan køre videre og det er en af vores opgaver. Derudover er der en lang række andre opgaver som at sørge for, at der altid er strøm på byggepladsen, at der bliver dækket af for regn, hvis leveringen af vinduerne bliver forsinkede, at stå for adgangskontrollen til byggepladsen og så videre. Man kan sige, at vi har en kraftigt udvidet viceværtfunktion, siger Aksel Antonsen.

Ajos på Godthåbsvej har siden starten i 1983 udlejet materiel til entreprenører over hele landet. Foto: Yilmaz Polat
Ajos på Godthåbsvej har siden starten i 1983 udlejet materiel til entreprenører over hele landet. Foto: Yilmaz Polat

Pakker jernet ind

Ajos havde omkring 65 mand på opgaven, da der var flest, men nu kører byggepladsen med omkring 10 mand fra virksomheden.

Opgaven er et eksempel på det, direktør Ole Wamsler mener, når han taler om, at Ajos ikke kun skal leve af at udleje jern, men også af at "pakke vores jern ind i løsninger".

- Vores konkurrenter har også skure, kraner og hejs, og de er meget større end os. Hvis vi skal konkurrere, skal vi kunne noget andet også - som at administrere en byggeplads. Det er faktisk ret komplekst. Mange vil det, men få kan det. Det er et område, vi har satset på og nu kan vi det, fortæller Ole Wamsler.

Udover Rigshospitalet har Ajos administreret byggepladser for blandt andre Region Hovedstaden, Bygningsstyrelsen og Ikea.

Den ukendte virksomhed: - Få i Vejle ved hvad vi laver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce