Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Eksperter foreslår afgifter på lukrative fiskekvoter


Eksperter foreslår afgifter på lukrative fiskekvoter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overskuddet i fiskeriet er så stort, at man kan overveje at beskatte overskuddet, mener eksperter.

Som det er i dag, betaler fiskerne ikke noget for de kvoter, som de får tildelt af staten.

Men måske bør man overveje at indføre en ordning lig den, der gælder for de olieselskaber, der bliver beskattet af værdien af de naturressourcer, som de hiver op af Nordsøen.

Det mener flere eksperter, som DR Nyheder har talt med i forbindelse med en ny rapport fra EU-Kommissionen.

Den viser, at fiskeriet i Danmark sidste og år forrige år opnåede et overskud i omegnen af 800 millioner kroner.

Det svarer til en overskudsgrad på 23 procent af indtjeningen, hvilket andre brancher kigger misundeligt efter.

- Så nu er det tidspunktet at se, om man kan indføre en ressourcerente (skat på overskuddet, red.), så fiskeriet kan finansiere sin egen forvaltning, siger Mogens Schou, der er partner i virksomheden Aquamind og tidligere har været med til at udarbejde den nuværende fiskeripolitik.

Han bakkes op af Poul Degnbol, der er adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

- Det, man har gjort med fiskeriet, svarer til, at man har foræret olien væk og ikke havde beskattet noget som helst, siger han.

Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i brancheforeningen Dansk Pelagisk Producentorganisation, er ikke afvisende over for idéen.

Han minder dog om, at skatten vil betyde færre penge til investeringer, der kan udvikle erhvervet.

Fiskeriminister Karen Ellemann (V) har ikke villet udtale sig til DR Nyheder om forslaget.

Lige nu forhandles der på Christiansborg om en ændring af kontrollen med fiskerikvoterne, som har fået kritik af Rigsrevisionen.