Er pensionen fair? Politikere stiller op til debat om pension

Hver anden NNF'er tager ifølge fagforbundet medicin for at komme igennem arbejdsdagen. Bør personer med fysisk krævende arbejde have lov at gå på pension tidligere end personer med job, der ikke slider på kroppen. Det diskuteres torsdag 31. januar på et debatmøde hos 3F i Vejle. Arkivfoto

Er pensionen fair? Politikere stiller op til debat om pension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan du arbejde, til du er 73 år? 3F og NNF stiller skarpt på pensionsvilkår til debataften med lokale folketingskandidater fra V og SF.

Vejle: Kan du arbejde, til du er 73 år?

Det er overskriften for et arrangement i 3F Vejles lokaler torsdag 31. januar, hvor fagforbundene NNF og 3F inviterer til debat om pensionsvilkår og nedslidning.

Baggrunden er, at hver anden NNF'er i dag tager medicin for at klare arbejdsdagen og at hver fjerde 3F'er forlader arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, inden de fylder 60 år.

På trods af det kan en 35-årig i dag se frem til at skulle arbejde, indtil vedkommende er 73 år.

Til at debattere, om det er rimeligt, at personer med fysisk krævende job har samme pensionsvilkår som personer med arbejde, der ikke slider på kroppen, kommer de to lokale politikere og folketingskandidater Christoffer Melson (V) og Karina Lorentzen (SF) samt 3F-formand Martin Jensen og en repræsentant for NNF.

Inden debatten varmer debattør og forfatter Lars Olsen op med at fortælle om blandt andet de mennesker, han mødte i sin research til bogen "Det forsvundne folk", hvis præmis er, at 39 procent af den danske befolkning - så mange har fysisk krævende arbejde - er forsvundet fra politikernes radar, og at det er en af grundene til, at slagteriarbejderen og revisoren i dag har samme pensionsvilkår.

Tilmelding til arrangementet, som det er gratis at deltage i, skal ske på 3F Vejle hjemmeside.

Er pensionen fair? Politikere stiller op til debat om pension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce