Estland inddrager Swedbank i undersøgelse af Danske Bank

Swedbank hører til blandt de fire største banker i Sverige. Den er hårdt belastet af en sag om hvidvask, der ligner det, som Danske Bank havnede i.

Estland inddrager Swedbank i undersøgelse af Danske Bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvidvaskundersøgelsen af Danske Bank inkluderer nu også den store bank Swedbank, oplyser estiske anklagere.

Estland har valgt at inddrage den store bank Swedbank i sin hvidvaskundersøgelse af Danske Bank.

Det oplyser de estiske anklagere.

Anklagemyndigheden har modtaget en henvendelse fra den amerikanske investor og hvidvaskjæger Bill Browder. Den information vil anklagerne i Tallinn nu inkludere i sagen mod Danske Bank.

- Alt afhængigt af den information, som bliver samlet i løbet af efterforskningen, så vil anklageren beslutte, om der skal laves en selvstændig efterforskning eller ej, skriver anklageren i en udtalelse.

Sagen mod Danske Bank handler om, at der fra 2007 til 2015 strømmede beløb til en samlet værdi af over 1500 milliarder kroner igennem bankens estiske filial.

Det skete på trods af gentagne advarsler. Det har udløst en efterforskning fra flere landes myndigheder. Det gælder også Bagmandspolitiet i Danmark.

Det svenske bagmandspoliti, Ekobrottsmyndigheten, besluttede 1. april, at det ikke ville indlede en forundersøgelser mod Swedbank på grundlag af en anmeldelse fra Browder.

Man henviste til regler om forældelse, der var gældende i den tidligere svenske lovgivning om hvidvask. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Browder indsendte en anmeldelse i februar. Ifølge den konkrete sag skal Swedbank have hvidvasket et beløb på cirka 1,16 milliarder kroner. Det skal være sket fra 2006 til 2012.

Swedbank er en af Sveriges største banker. Den formodede hvidvasksag har de seneste uger vokset sig stadig større.

Der er en igangværende undersøgelse i Sverige og de baltiske lande. Den har været i gang, siden mediet SVT i et dokumentarprogram kunne berette om omfattende hvidvask.

Ligesom i tilfældet med Danske Bank handler det for Swedbank især om store beløb fra Rusland og tidligere sovjetrepublikker. De formodes at have været gennem pengevask for oligarker og mafiaorganisationer.

I alt er der ifølge mediet SVT tale om mistænkelige overførsler for 1000 milliarder kroner til Baltikum.

Det har ført til en udskiftning i toppen af Swedbank. Danske Birgitte Bonnesen er blevet gået som direktør. Bestyrelsesformand Lars Idermark forlod i forrige uge også sin post med øjeblikkelig virkning.

Estland inddrager Swedbank i undersøgelse af Danske Bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce