Estland konfiskerer millioner fra tidligere Danske Bank-ansat

Estiske myndigheder har beslaglagt endnu et millionbeløb i forbindelse med Danske Bank-skandalen i landet. Beløbet er beslaglagt fra en konto i banken, og den kan ifølge Berlingske spores til en tidligere ansat i banken. (Arkivfoto).

Estland konfiskerer millioner fra tidligere Danske Bank-ansat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirka 15 millioner kroner blev i juli beslaglagt fra en konto tilhørende ansat i Danske Banks estiske filial.

De estiske myndigheder har beslaglagt et større millionbeløb fra en konto, der tilhører en centralt placeret tidligere medarbejder i Danske Banks estiske filial.

Det skriver den estiske avis Eesti Ekspress ifølge Berlingske.

Politiet har ifølge avisen i juli beslaglagt to millioner euro - svarende til omkring 15 millioner kroner - fra en konto i banken. Kontoen tilhører et skotsk selskab, som er ejet af en tidligere ansat i den estiske filial.

Den pågældende medarbejder stoppede i banken for år tilbage.

Vedkommendes titel var ifølge Berlingske relationship manager. Det betød, at den ansatte stod for at håndtere en gruppe udenlandske kunder i den såkaldte non-resident portefølje. Det er altså kunder, der ikke var bosat i Estland.

Netop denne afdeling har været mistænkt for at have en lang række selskaber, som foretog store pengeoverførsler.

Banken og især den estiske filial har været i stormvejr de seneste år, hvor der er blevet afsløret omfattende hvidvask. Mistænkelige overførsler på milliarder er ført gennem banken fra bankens udenlandske kunder.

I den estiske sag er 12 tidligere ansatte i banken sigtet. Mens 11 af dem er mistænkt for hvidvask, er den sidste anklaget for bestikkelse.

Det fremgår ikke af Berlingskes artikel, om den pågældende tidligere medarbejder er blandt de sigtede.

Det er ikke første gang, at estisk politi beslaglægger aktiver.

I december sidste år konfiskerede myndighederne i Estland 1,5 millioner euro. Samtidig tog de ifølge Berlingske samtidig pant i en række ejendomme og lejligheder i forbindelse med efterforskningen.

Den estiske anklagemyndighed har bekræftet beslaglæggelsen over for Berlingske.

Ifølge avisen fik ansatte i banken uden chefansvar mellem 1000 og 2000 euro om måneden i løn.

Estland konfiskerer millioner fra tidligere Danske Bank-ansat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce