FDB Møbler vil åbne butik i Vejle - leder efter lokaler

FDB Møbler er kendt for klassisk møbel-design som Poul Volters kendte Corona-stol. Også Børge Mogensen og Jørgen Bækmark designede møbler for kæden. I dag tegner de gamle klassikere sig for 40 procent af salget, mens resten kommer fra nye og unge designere. Arkivfoto

FDB Møbler vil åbne butik i Vejle - leder efter lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle er på radaren for Coop Danmark, der er på jagt efter lokaler i Vejle og Ålborg til åbning af nye butikker.

Vejle: Coop Danmark holder for tiden ekstra godt øje med Vejle, som kæden har udpeget som særlig interessant i forhold til åbning af en ny FDB Møbler-butik.

Det bekræfter direktør i FDB Møbler, Ole Kiel, over for Vejle Amts Folkeblad.

- Vi kigger lige nu i Vejle efter egnede lokaler. Vi har p.t. ingen konkrete planer om at åbne en butik i Vejle, men vi synes, at Vejle er en spændende handelsby. Vi kan se, at vi har mange kunder i vores netbutik fra Vejle og omliggende byer, og så ligger Vejle godt i landet, fortæller Ole Kiel.

FDB Møbler har i forvejen butikker i Gilleleje, Lyngby, Middelfart, Roskilde, København, Aarhus og Odense. Ud over Vejle sonderer kæden lige nu i Aalborg efter egnede lokaler.

- Aalborg er interessant, fordi det er en stor by. Vejle er en stor provinsby, men her tæller den geografiske placering som sagt også med, siger Ole Kiel.

Kigger i midtbyen

Ifølge Ole Kiel er kæden interesseret i lokaler i Vejle midtby.

- Vi kigger efter eksisterende lokaler til leje og med en størrelse på omkring 400 kvadratmeter. Om og hvornår vi eventuelt åbner i vejle, kan jeg ikke svare på nu. Det kommer helt an på, at vi finder det rigtige lejemål, fortæller Ole Kiel.

FDB Møbler vil åbne butik i Vejle - leder efter lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce