Får du den løn, du har krav på? Jobpatruljen er på vej

Jobpatruljen tager rundt til de lokale arbejdspladser for at se, om reglerne for ungarbejdere bliver overholdt. Arkivfoto. Mads Hansen

Får du den løn, du har krav på? Jobpatruljen er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobpatruljen besøger mandag 15. juli arbejdspladser med unge feriejobbere i Vejle og omegn.

Vejle: Jobpatruljen er på vej til Vejle. For 40. år i træk drager unge fra fagbevægelsens Jobpatrulje nu ud i det sydjyske sommerland for at tjekke løn- og arbejdsforhold for unge i fritids- og feriejob.

Fra 8. til 19. juli er det planen at aflægge visit hos op mod 300 virksomheder for at tale med omkring 350 unge fritids- og feriejobbere.

Mandag 15. juli gælder det Vejle og omegn.

- Vi ved fra tidligere år, at mange unge ikke får den løn, de skal have efter overenskomsten. Desuden bliver lovgivningen overtrådt mange steder, når unge for eksempel udsættes for tunge løft, arbejder med farlige maskiner eller arbejder for længe, siger Kathrine Møller, koordinator for Jobpatruljen i Sydjylland i en pressemeddelelse.

Kender ikke deres rettigheder

Hun understreger, at de unge ved alt for lidt om deres rettigheder i fritidsjobbet, og derfor langt fra altid er klar over det, når deres rettigheder bliver overtrådt.

- Det er netop grunden til, at Jobpatruljen er så vigtig, og grunden til, at Jobpatruljen år efter år bruger utallige timer på at komme ud til så mange virksomheder og unge som muligt: Vi vil oplyse fritidsjobberne om, hvad de har krav på, når de er på arbejde. På den måde sikrer vi, at de yngste får en god start på arbejdsmarkedet, siger Kathrine Møller.

Det store fokus på oplysning betyder dog ikke, at Jobpatruljen blot lader overtrædelser passere, hvis de skulle støde på dem.

Brud på overenskomsterne indberettes til de pågældende fagforeninger, mens lovbrud meldes til myndighederne, for eksempel Arbejdstilsynet. I særligt grove tilfælde endog til politiet.

Får du den løn, du har krav på? Jobpatruljen er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce