Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Færre boliger til salg i Fredericia: Mæglere forventer stigninger

Der er færre huse til salg på markedet end sidste år, og det kan få betydning for priserne i Fredericia. Scanpix 2015

Færre boliger til salg i Fredericia: Mæglere forventer stigninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Priserne på boliger vil stige i Fredericia i 2018. Sådan lyder forventningen fra et par af de største ejendomsmæglere i byen.

- Der er 426 boliger til salg i Fredericia lige nu. Sidste år havde vi cirka 500 boliger til salg i snit. Når der er færre boliger til salg, kommer prisen til at stige lidt. Vi sælger flere og flere boliger til prisen - eller måske lidt over, hvis folk virkelig vil have boligen, siger Thomas Byskov, som er leder af Danbolig i Fredericia.

Om boligsalget i 2018 siger han:

- Jeg tror, vi stiger en lille smule, men jeg tror ikke, vi kommer buldrende derudaf. Vi vil se en lille stigning, og det bliver bedre end i 2015, som var det bedste år siden krisen, siger han.

Hos Home Fredericia forventer daglig leder Lars Secher også en lille prisstigning.

- Det går stille og roligt fremad. Jeg tror på en positiv udvikling i 18, og så sker der lidt mere i 19. Men det har meget at gøre med renteudviklingen, og det er vi ikke herre over. Prismæssigt er jeg tryg ved, at vi ikke har haft de store stigninger i Fredericia. Hvis renten stiger, og priserne presses, får vi heller ikke de store fald, siger Lars Secher.

Boligsalget stiger: Realisme giver flere salg i Fredericia