Fejret Vejle-virksomhed præsenterer nyt underskud

Ken Villum Klausen til venstre og Jørgen Christian Juul fra Wallmob tog i januar 2015 mod prisen som Årets Iværksætter i Vejle Kommune. På det tidspunkt var der omkring 46 ansatte i virksomheden. Arkivfoto: Mads Hansen

Fejret Vejle-virksomhed præsenterer nyt underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

It-virksomheden Wallmob, der i 2015 blev kåret som Årets Iværksætter i Vejle, har endnu ikke præseneteret et regnskab med overskud - og det lykkedes heller ikke i 2017.

Vejle: Små seks år efter stiftelsen er det endnu ikke lykkedes it-virksomheden Wallmob at præsentere et regnskab med sorte tal og det lykkedes heller ikke i 2017.

Her kom virksomheden, der blev etableret i 2012, ud med et underskud på 2,7 millioner kroner.

Wallmob, der udvikler software, der kan omdanne iPads og iPhones til mobile kasseapparater, blev i 2015 kåret som Årets Iværksætter i Vejle.

På det tidspunkt havde virksomheden 46 ansatte, hvoraf langt de fleste arbejdede fra domicilet på Volmers Plads i Vejle.

I 2014 solgte de tre stiftere, Jørgen Christian Juul, Ken Villum Klausen og Rasmus Hummelmose, aktiemajoriteten i firmaet til den norske milliard-koncern, Visma, for omkring 100 millioner kroner.

Regnskab 2017 Wallmob
Wallmob-regnskab 2017Bruttofortjeneste/-tab: -1,6 mio. kroner (672.000 kr.)

Resultat før skat: -2,4 mio. kroner (-10,1 mio. kr.)

Årets resultat: -2,7 mio. kroner (-7,9 mio. kr.)

Egenkapital: 6,7 mio. kr.

Ansatte: 1

Kilde: Wallmobs regnskab for 2017

(Tal i parentes fra 2016-regnskabet)

Ifølge regnskabet for 2017 var der sidste år blot en enkelt fuldtidsansat i virksomheden mod 14 i 2016.

Ifølge ledelsesberetningen i årsregnskabet skyldes underskuddet i 2017, at "der blev iværksat en turnaround-plan for virksomheden, med væsentlige investeringer".

Ledelsen skriver i sin beretning desuden, at den "anser årets resultat for utilfredsstillende".

Det er som nævnt ikke første gang, at Wallmob kommer ud med røde tal. I 2013 var underskuddet 6,3 millioner kroner. I 2014 lød det på 8,9 mio. kroner. I 2015 var det 12,1 mio. kroner og i 2016 lød det på 7,8 mio. kroner.

Alt i alt har Wallmob samlet haft underskud på næsten 37 millioner kroner siden stiftelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til regnskabet fra Wallmob, der i dag har adresse i Herlev.

Fejret Vejle-virksomhed præsenterer nyt underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce