Forbrugerekspert: Danskerne vil have det røde æble fra nabomarken

Dorte Wimmer er retail- og forbrugerdirector ved Retail Insitute Scandinavia. Hun har arbejdet med trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner. Foto: Retail Insitute Scandinavia

Forbrugerekspert: Danskerne vil have det røde æble fra nabomarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gårdbutikkerne er gode til at producere, men har problemer med at nå ud til forbrugerne, der vil handle let og hurtigt, hvis de skal købe fortællingen om den lokale gulerod.

Gårdbutikker: Klik dig frem til varerne i vores online-købmandsbutik på nettet og hent dem færdigpakkede i din lokale gårdbutik, når det passer dig.

Sådan lyder konceptet bag den nystartede virksomhed Goforlocal, der håber at blive danskernes foretrukne indgang til at shoppe i de lokale gårdbutikker.

Og det er slet ikke urealistisk, at det kan blive en succes, vurderer Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia. Hun er ekspert i detailhandel og forbrugsmønstre.

- Forbrugeradfærden går i retning af, at vi foretrækker selv at afhente varerne frem for at få dem leveret hjemme ved døren. Det giver os som forbrugere den ultimative frihed i forhold til, hvornår det passer os at hente varerne frem for at skulle være hjemme og tage imod en fragtmand, siger hun.

Dertil ligger der også en høj grad af troværdighed i at hente sine varer direkte hos producenten.

- Når man selv henter varerne hos landmanden, er der en stor grad af tillid til, at det er i orden og friskt, for hvis kartoflerne er grønne eller gulerødderne er bløde, ved man jo præcis, hvor de er kommet fra, forklarer Dorte Wimmer.

Vi elsker det lokale æble

De lokale producenter og gårdbutikker er ifølge Dorte Wimmer generelt inde i en positiv udvikling i disse år.

Danskerne kan godt lide den nære fortælling om æblet, der har vokset sig rødt og saftigt henne på nabomarken i stedet for at være blevet fragtet tværs gennem Europa i en lastbil.

Men for producenterne har det også en ulempe at være lille og lokal. Musklerne er små og uden digital knowhow og en markedsføringsplatform er det svært at komme ud over rampen og få vist sortimentet frem for potentielle kunder.

- Når vi laver undersøgelser, svarer forbrugerne, at de både vil have en stærk online-tilstedeværelse og et fysisk butiksmiljø. Mange gårdbutikker mangler stadig noget på onlinedelen, og der lyder det som om, at Goforlocal har fundet en måde at digitalisere den gammeldags gårdbutik, siger Dorte Wimmer.

Click and collect-konceptet skal dog fungere gnidningsfrit, hvis folk skal tage godt imod det, advarer hun:

- Vi ser konceptet på tværs af brancher, og det uanset om man sælger gulerødder eller dametøj. Men varerne skal skal stå klar, og det skal gå hurtigt. Hvis man kommer frem og skal vente i en 10 meter lang kø, så går idéen af det.

Forbrugerekspert: Danskerne vil have det røde æble fra nabomarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce