Fotograf fra Ejstrupholm nåede langt i fotokonkurrencer

Et af Jette Holgersens vinderbilleder fra fotomaraton-konkurrencen var denne sorthvide selfie fotograferet i en kirke.

Fotograf fra Ejstrupholm nåede langt i fotokonkurrencer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotografen Jette Holgersen var blandt vinderne både i landsdækkede fotomaraton og i konkurrencen Photo Night.

Ejstrupholm: Fotografen Jette Holgersen fra Ejstrupholm er i den senere tid løbet ind i en mindre stime af fotopriser i forbindelse med forskellige fotokonkurrencer. Under det landsdækkende fotomaraton i august, en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man fotograferer seks, 12 eller 24 timer i træk, havde Jette Holgersen valgt at lade spejlreflekskameraerne stå derhjemme, og hun løste de bundne opgaver med kameraet i sin mobiltelefon.

- Vi var 165 deltagere fordelt på København og Fredericia. 120 gennemførte konkurrencen. Og jeg var så heldig at løbe med en samlet andenplads i 12-timers konkurrencen. Og yderligere blev jeg vinder af to af emnerne - nemlig emnet "Min modsætning" og "Skønhed", fortæller Jette Holgersen, der har været fotograf lige siden 2005.

Forleden fik hun så at vide, at hun også fik førstepladsen i 12-timers konkurrencen, når det gjaldt den lokale dyst i Fredericia.

Hun har atelier i Ejstrupholm med navnet jhh fotogÉn på Storgårdvej.

Tirsdag 11. september kunne Jette Holgersen så også konstatere, at hun havde hele to fotos blandt de 10 vindere af konkurrencen Photo Night i Spinderihallerne i Vejle.

Her blev årets pressefoto kåret, men der blev også afgivet stemmer til indsendte private billeder, Og blandt de 10 med flest stemmer var der to af Jette Holgersens billeder.

Jette Holgersen - som selv har taget dette portræt - har levet af at fotografere siden 2005.
Jette Holgersen - som selv har taget dette portræt - har levet af at fotografere siden 2005.

Med på udstillinger

De ti vinderbilleder kan opleves sammen med den officielle udstilling Årets Pressefoto i Spinderihallerne i Vejle fra klokken 10-17 frem til 12. oktober.

Fra 23. september kan man i WeekendGalleriet i Ikast opleve nogle af Jette Holgersens fotografier, blandt andet et af dem, der er blevet præmieret i fotomaraton-konkurrencen. Det er en selfie, hvor Jette Holgersen med mobiltelefon har fotograferet sig selv i en kirke i skarpt modlys. Jette Holgersen er i øvrigt en af medejerne af galleriet på Østergade 54 i Ikast, hvor der også er kunstmalere og gæstekunstnere tilknyttet.

Et nærbillede af barnefødder i gummistøvler hoppende i en vandpyt kommer snart med på en ny udstilling i WeekendGalleriet. Billedet har titlen
Et nærbillede af barnefødder i gummistøvler hoppende i en vandpyt kommer snart med på en ny udstilling i WeekendGalleriet. Billedet har titlen "Hvem gad ikke godt..." Foto: Jette Holgersen

Fotograf fra Ejstrupholm nåede langt i fotokonkurrencer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce