Global konference i Vejle: Verdens store vandproblemer skal løses her

- Erhvervsvinklen har manglet i stor stil i bynetværket, 100 Resilient Cities, ? det er meget byernes store, overordnede udfordringer med for eksempel oversvømmelser, der har været i fokus. Men forretningsvinklen er enormt vigtig, for hvis ikke du kan få den koblet på, så dør projektet, når midlerne er brugt. Det handler om at skabe bæredygtige forretningskoncepter, siger Lene Lawaetz, der er Innovationschef i Vejle Kommune. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Global konference i Vejle: Verdens store vandproblemer skal løses her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang holdes konferencen og konkurrencen Resilience Business Cup i Vejle. Her slår virksomheder, kommuner og iværksættere sig sammen for at finde løsninger på verdens vandproblemer.

Vejle: Næste uge står i vandets tegn, når Spinderihallerne agerer rammerne for Resilience Business Cup, som er en global konference og konkurrence om bæredygtighed. Det skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

I dagene 25.-26. oktober vil omkring 100 deltagere være samlet og samarbejde med blandt andet Grundfos med at finde løsninger på verdens vandproblemer, som spænder alt fra oversvømmelser til ekstrem tørke. Borgere er også inviteret til at deltage.

Innovationschef i Spinderihallerne Lene Lawaetz øjner store muligheder med konferencen.

- Når de udvalgte startups kommer til Vejle, bliver de sat i forbindelse med nogle af de førende virksomheder på deres felt, og det er her, at fremtidens nye forretningsidéer og koncepter styrkes - både for startups og corporates. Hvis jeg var en stor virksomhed inden for greentech-området, ville jeg holde et vågent øje med, hvad der sker på dette felt. Man kan vel sige, at dette er Vejles måde at skabe et nyt Silicon Valley på, siger Lene Lawaetz, Innovationschef for Spinderihallerne og partner i projektet.

Konferencen er et led i bynetværket 100 Resilient Cities, hvor Vejle Kommune samarbejder med byer som New York og Rio de Janeiro om at finde løsninger på udfordringer som klimaforandringer. Iværksættere er blevet håndplukket til konferencen, og Lene Lawaetz glæder sig over, at bynetværkets samarbejde bliver mere erhvervsorienteret med konferencen.

Resilience Business Cup 2018
Resilience Business Cup er en årlig konkurrence og konference, der første gang afholdes i Vejle d. 25.-26. oktober 2018. Fokuset er at sammensætte byer, iværksættere og større virksomheder for at gøre en forskel for jorden. Borgere er også velkomne. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding via Spinderihallernes hjemmeside.

Årets temaer er vand, energi og Social resiliens, og det vil blive understøttet af blandt andet Siemens Gamesa, Grundfos, +Impact by Danske Bank, Vejle Spildevand, Boligforeningen ØsterBO og forretningsudviklere og fageksperter fra Insero, ConnectDK, Væktsfonden, ResilienceLab og Vejle Kommune.

Siden 2013 har Vejle Kommune været medlem af bynetværket, 100 Resilient Cities. Kommunen har forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger indenfor klima, miljø, integration og digitalisering.

Et match

Til konferencen vil der også stilles udfordringer med udgangspunkt i Vejle Kommune. Med store virksomheder som Grundfos og Siemens til stede er der muligheder for, at idé kan blive til virkelighed.

- Vi har utrolig meget fokus på de nyeste teknologier og glæder os til at møde startups der arbejder med dette, og se hvordan man kan implementere dem for at hjælpe Vejle med deres udfordring inden for spildevand, siger Fredrik Østbye, der er direktør for digtial tranformation i Grundfos.

Global konference i Vejle: Verdens store vandproblemer skal løses her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce