Handelsforening råber på hjælp - for få til at trække det tunge læs

Handelsformand Gitte Andersen håber, man ved den kommende ekstraordinære generalforsamling 29. januar formår at skabe en struktur, hvor flere medlemmer fremover hjælper med til at løfte det samlede foreningsarbejde. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Handelsforening råber på hjælp - for få til at trække det tunge læs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted Handelsforening har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 29. januar. Bestyrelsen har brug for en håndsrækning og håber, at flere af dens medlemmer vil involvere sig i arrangementer og aktiviteter til gavn for byen, butikker og borgerne.

Hedensted: Foreningens fremtid.

Dagsordenen er kort ved den kommende ekstraordinære generalforsamling i Hedensted Handelsforening, der holdes tirsdag 29. januar klokken 18 på Hedensted Sognegård.

Og budskabet er ikke til at tage fejl af. Handelsforeningen ønsker her at drøfte, hvad der skal ske med foreningen fremover.

Formand i Hedensted Handelsforening, Gitte Andersen, forklarer:

- Vi mangler kort og godt hjælp fra vores medlemmer - blandt andet til den række af arrangementer, som vi år efter år kan se, gør godt for både os butiksindehavere og for byen som helhed og dens borgere. Vi kan ikke blive ved med selv at skulle stå med den post selv - det tærer for meget på vores egne forretninger, når vi skal investere så meget tid i at holde gang i aktiviteter - sidste år var ikke en undtagelse.

Det kræver en stor portion ekstra arbejde for os i hverdagen. Vi har knoklet - også sommetider på bekostning af driften i vores egne butikker. Det går ikke i længden på den her måde.
Gitte Andersen

Ny struktur ønskes

Det har hidtil været bestyrelsen, der tæller i alt syv mand, der har holdt for ved planlægning og gennemførsel af diverse arrangementer i Hedensted. Det gælder både ved by night, når julen bliver markeret på Brdr. Michaelsens Plads og ved sidste års nyeste tiltag - en guidet rundtur i byens butikker.

- Det kræver en stor portion ekstra arbejde for os i hverdagen. Vi har knoklet - også sommetider på bekostning af driften i vores egne butikker. Det går ikke i længden på den her måde, siger Gitte Andersen.

Derfor ser hun frem til den kommende ekstraordinære generalforsamling, som hun håber vil kunne åbne for en bedre struktur fremover i foreningens arbejdsfordeling.

- Vi skal have vendt hele tankegangen med, at det næsten udelukkende er bestyrelsen, der skal styre alt igennem.

Hun erkender samtidig, at den nuværende situation kan skyldes, at man i bestyrelsen ikke har været gode nok til at bede om hjælp.

- Men det gør vi så nu og håber, vi finder frem til en god løsning. Noget skal der i hvert fald ske, hvis vi skal opretholde det aktivitetsniveau, vi har i dag, siger Gitte Andersen.

Handelsforening råber på hjælp - for få til at trække det tunge læs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce