Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hotel Vejlefjord har lagt afstand til de røde tal

I 2016 åbnede Hotel Vejlefjord en afdeling med saltbad, et såkaldt thalasso, hvilket har tiltrukket mange gæster. Arkivfoto

Hotel Vejlefjord har lagt afstand til de røde tal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotellet kom ud med et overskud på driften på 4,1 mio. kr. i 2016. Egenkapitalen er nu kun minus 12 mio. kr., og hotel direktør Flemming Jakobsen forventer lige så gode resultater i 2017.

Stouby: Spagæster og konferencedeltagere har for alvor sat gang i hjulene på Hotel Vejlefjord.

Hotellet har netop offentliggjort årsregnskabet, der viser et overskud på hoteldriften på 4,1 mio. kr. Sidste regnskabsår lød overskuddet på kun en halv mio. kr.

Årsagen er ifølge hotellets direktør Flemming Jakobsen, at hotellet har formået at forny sig og både tiltrække og fastholde i kunderne.

- Da vi i 2015 kunne se, at vi havde fat i den lange ende, besluttede vi os for at skabe noget nyt, så vi kunne holde fast i vores trofaste ambassadører, fortæller Flemming Jakobsen.

Det betyder, at hotellet byggede 23 nye værelser og en afdeling med saltbad. Personalet er blevet efteruddannet, og hotellet har hele tiden fokus på at udvikle sig, så oplevelsen bliver ny, hver gang gæsterne besøger stedet.

Hotellet havde en belægningsprocent på 73, og kendskabsgraden er øget via de sociale medier.

I 2017 vil vi fortsat udvikle hotellet ved at forny spa-afdelingen, renovere værelser og uddanne personalet, så vores gæster bliver vores ambassadører, inden de forlader hotellet. Det er vores mål.
Flemming Jakobsen, hoteldirektør
Hotel Vejlefjord
Hovedtallene i årsregnskabet, der kun dækker hotellet. Vejlefjord Rehabiliteringscenter og Vejlefjord Fonden har selvstændige regnskaber. (Tallene i parentes er fra 2015)Bruttofortjeneste: 36,7 mio. kr. (34,4 mio. kr.)

Resultat før skat: 4,1 mio. kr. (455.000 kr.)

Resultat efter skat: 6,6 mio. kr. (455.000 kr.)

Egenkapital: - 12 mio. kr. (-18,7 mio. kr.) 

Udskudt skat for 2,5 mio. kr.

Det er også bydende nødvendigt, at hotellet begynder at vise resultater. Stedet har fortsat en negativ egenkapital på minus 12 mio. kr. og store gældsforpligtigelser, efter et byggeprojekt i slutning af 00'erne løb af sporet.

- Den negative egenkapital er ikke noget, vi tænker over i det daglige. Vi har ikke problemer med at få kredit til nye tiltag, men det er klart en forudsætning, at det går fremad, siger Flemming Jakobsen.

I år har hotellet forbedret egenkapitalen med i alt 6,6 mio. kr. De 2,5 mio. kr. stammer fra udskudt skat. Hotellet har ikke betalt skat de seneste år på grund af et underskud, og det beløb bliver lagt oveni årets resultat.

- Det er noget regnskabsteknisk, der gør, at vi i år kan aktivere udskudt skat og dermed forbedre resultatet. Fra næste år kommer vi så til at betale ordinær skat, siger Flemming Jakobsen.

Hvornår hotellet kommer ud med en positiv egenkapital, tør han ikke sætte årstal på, men det går i den rigtige retning.

- Faktisk er vi et år foran den plan, der blev lagt for tre år siden, slutter Flemming Jakobsen.