Hurtigt farvel til AKM-direktør

AKM-direktør Jørgen Bæk (til venstre) er stoppet som direktør. Her ses han sammen med bestyrelsesformand Martin Arvad (bagerst) ved virksomhedens 100 års jubilæum sidste år. Arkivfoto: Morten Pape

Hurtigt farvel til AKM-direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør for Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) er stoppet med omgående virkning.

Brande: Bestyrelsesformanden for Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) i Brande, Martin Arvad, oplyser i en kortfattet pressemeddelelse, at bestyrelsen og AKM's administrerende direktør siden 2004, Jørgen Bæk, "har valgt at afbryde samarbejdet med virkning fra 3. december".

- Jørgen Bæk har gennem 14 år gjort en meget stor indsats for AKM og loyalt arbejdet i virksomhedens interesse, men ud fra strategiske overvejelser har bestyrelsen ønsket at få nye ledelsesmæssige øjne på de udfordringer, som AKM står overfor, lyder det fra Martin Arvad.

Bestyrelsen har indledt arbejdet med at finde en erstatning for Jørgen Bæk, som skal tiltræde hurtigst muligt, og indtil da varetager Martin Arvad den daglige ledelse af virksomheden i samarbejde med de ledende medarbejdere.

Parterne har indgået en fratrædelsesaftale, og en del af denne aftale er, at ingen af parterne begrunder samarbejdets ophør yderligere.

100 års jubilæum

I starten af 2017 kunne AKM fejre 100-års jubilæum, og umiddelbart efter tog man hul på en større udvidelse af virksomheden.

Blandt andet blev modtagelsen af kartofler flyttet fra Herningvej til den modsatte side af banen.

Alt i alt var der tale om en investering i overkanten af 300 millioner kroner i produktions- og lagerfaciliteter, der skulle have stået klar til at sætte i drift samtidig med starten på dette års kampagne. Der har dog været nogle opstartsvanskeligheder.

Hurtigt farvel til AKM-direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce