Hvem solgte flest boliger, hurtigst og med mindste afslag? Se mæglernes tal her

Hvem solgte flest villaer i postnummer 7100 Vejle? Hvem gav mindst afslag og hvem solgte hurtigst i 2018? Det er nogle af de tal, forbrugerne kan finde inde på Boligsiden.dk. Arkivfoto: Silas Bang

Hvem solgte flest boliger, hurtigst og med mindste afslag? Se mæglernes tal her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2018 solgte Home flest boliger i Vejle, Estate havde største salgsrate og laveste afslag, mens Vejle Mægleren solgte hurtigst, skarpt forfulgt af EDC.

Vejle: Vejles mæglere har sjældent haft så succesrigt et år som 2018. Som omtalt mandag blev der i Vejle og Bredballe solgt 868 villaer, ejerlejligheder og rækkehuse sidste år, og lægger man mæglernes salg af private byggegrunde og andre boligformer oveni, skiftede i alt 1045 boligemner ejermand i de to postnumre 7100 og 7120 i 2018.

Den største portion solgte Home i Vejle, der havde et totalt salg i alle lokalområder på 362 boliger, inklusiv 48 projektsalg i nybyggerier, blandt andet på Vejle Havn.

Danbolig Vejle solgte næstflest med 200 boliger, hvoraf 16 var projektsalg. EDC Domus indtog en tredjeplads med 137 solgte boliger, mens Nybolig Vejle solgte 119 emner og RealMæglerne Boligbutikken Vejle solgte 92 boliger og kom i top fem.

Det viser salgsstatistikken fra Boligsiden.dk, som Vejle Amts Folkeblad trækker ved årsskiftet hvert år, og som alle landets ejendomsformidlere løbende indberetter deres salgstal til.

Sådan var villasalget i Bredballe i 2018
Trækker man årsstatistikken for villasalget i 7120 Vejle Øst er det fortsat Home Vejle, der sælger flest boliger. I Bredballe solgte Home 61 boliger med en gennemsnitlig salgstid på 151 dage og med fem procent afslag i gennemsnit i 2018.I Bredballe kiler Estate Else Borgvardt sig ind på en andenplads foran Vejles andre store mæglerbutikker. Else Borgvardt solgte 21 villaer i Bredballe sidste år med blot to procent afslag og en gennemsnitlig salgstid på 100 dage.

Danbolig solgte 20 villaer i 7120 med gennemsnitlig fire procent afslag og en salgstid på 115 dage.

EDC Domus solgte 14 boliger, gav seks procent afslag og havde ligeledes en gennemsnitlig salgstid på 115 dage.

Nybolig Vejle indtog femtepladsen med 10 solgte Bredballe-villaer. Her blev det gennemsnitlige afslag 10 procent. Til gengæld var salgstiden beskedne 85 dage i snit.

De øvrige solgte villaer i 7120 fordelte sig mellem Realmæglerne Boligbutikken Vejle (seks), Estate Bolig Vejle (fem), Place2live Fredericia (tre), LokalBolig Vejle (tre), mens Danbolig Give, Estate Horsens og BoligOne Per B. Husballe hver solgte en villa i Bredballe.

Et salg tog 126 dage

Det er dog ikke kun salgstal, men også liggetider, afslag og andre oplysninger om de lokale mæglere, man kan hente af statistikerne på Boligsiden.dk, og kigger man på de andre parametre, er det andre mæglere end de bedst sælgende, der topper listen.

Hvis man kigger på antallet af solgte villaer i 7100 Vejle blandt de mæglere, der har solgt mere end fem huse i byen, er Vejle Mægleren den hurtigste til at få emner solgt.

Den gennemsnitlige liggetid på samtlige 473 villaer, der er solgt i Vejle i 2018, landede på 126 dage, og hos Vejle Mægleren var den gennemsnitlige liggetid 81 dage. Det er dog på et forholdsvis beskedent antal boliger - de 12 solgte villaer, som mægleren solgte i byen sidste år. Umiddelbart efter følger EDC Domus med en gennemsnitlig salgstid på 98 dage for 56 solgte villaer i Vejle, mens Estate Bolig Vejle følger efter med 116 dage for 39 solgte Vejle-villaer.

Villaejerne gik seks procent ned

Et andet tal, der interesserer de lokale boligsælgere, er, hvor meget afslag den enkelte mægler må overtale sælgerne til at give, før slutsedlerne er underskrevet.

Det gennemsnitlige afslag på alle 473 solgte villaer i 7100 Vejle landede på seks procent, men Estate Bolig Vejle indtager førstepladsen, da mæglerens 39 Vejle-villaer i gennemsnit blev solgt med tre procent afslag. Nummer to blev Realmæglerne med fire procent, mens Home og Livingday deler tredjepladsen med fem procents afslag.

Så meget får de solgt

Boligsiden.dk får også indberetninger for, hvor stor en del af de boliger, mægleren får til salg, han rent faktisk får solgt.

En hel del boliger bliver taget af markedet igen eller skifter ejendomsmægler hen over et år, og i gennemsnit solgte de lokale mæglere 71 procent i forhold til det antal fjernede boliger, mæglerne havde til salg i 2018.

Estate Bolig Vejle har den største salgsrate med 83 procent, tæt forfulgt af Vejle Mægleren med 80 procent og RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen med 78 procent. Byens tre største boligbutikker, Home, Danbolig og EDC, ligger med salgsprocenter på henholdsvis 69, 63 og 74, mens Nybolig ligger på 75 procent og LokalBolig Vejle på 74 procent.

Hvem solgte flest boliger, hurtigst og med mindste afslag? Se mæglernes tal her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce