KMC forventer mere fremgang

Der er mange muligheder i kartofler. Det er en af årsagerne til, at KMC er i vækst. Arkivfoto

KMC forventer mere fremgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere fra kommunens erhverv, vækst og bosætningsudvalg konstaterer, at KMC forventer at ansætte flere medarbejdere.

Ikast/Brande: Politikerne fra kommunens erhverv, vækst og bosætningsudvalg har været på besøg hos kartoffelmelcentralen KMC i Brande, og udvalget fik indblik i en virksomhed i vækst.

Ifølge KMC's økonomidirektør Henrik Borum forventer KMC at ansætte flere medarbejdere i fremtiden:

- Med jysk beskedenhed, vil jeg sige, at det går godt. Vi udvider produktionen hvert år. Derfor har vi opført en silo, så vi er klar den dag, hvor efterspørgslen ikke længere kan følge med produktionen. Siloen er dog stadig tom, og det er jo et godt tegn, forklarer han.

Medlemmerne fra kommunens erhverv, vækst og bosætningsudvalg var for nylig på besøg hos KMC. Foto: Ikast-Brande Kommune
Medlemmerne fra kommunens erhverv, vækst og bosætningsudvalg var for nylig på besøg hos KMC. Foto: Ikast-Brande Kommune

Mange muligheder

KMC er en af flere virksomheder i Ikast-Brande Kommune, som vokser.

- I kommunens DNA skriver vi, at intet på forhånd er givet på den jyske hede. KMC er et bevis på, at ting sagtens kan vokse her - og det er i ordets bredeste betydning. Det har været et spændende og gavnligt møde, hvor vi både har drøftet kvalificeret arbejdskraft, bosætning med mere. Besøget har igen bekræftet os i, at det er vigtigt for os at komme ud og møde kommunens virksomheder, udtaler Anette Mosegaard (K), der er formand for erhverv, vækst og bosætningsudvalget.

KMC fremstiller flere former for kartoffelbaserede produkter. Producenterne er kartoffelavlere fra Midt- og Vestjylland samt Sønderjylland. Produktudviklingen foregår hos KMC i Brande, hvor der eksperimenteres med kartoflens mange muligheder. Eksempelvis har KMC investereret meget i at forædle den almindelige kartoffelstivelse. Denne forædling gør det muligt at bruge produkterne i forskellige fødevarer på linje med andre ingredienser.

KMC har i de seneste år fokuseret på udvikling af ingredienser til fremstilling af oste, mayonnaiser og vingummi, hvor KMC arbejder med at ramme den helt rigtige konsistens.

- Vi udvikler ikke smag. Vi udvikler tekstur, og vi gør det i et tæt samarbejde med vores kunder, forklarer Hugo Nielsen, der til daglig er ansvarlig for forretningsudvikling samt salgsansvarlig for det amerikanske marked.

KMC har oplevet en stor vækst over de seneste år og eksporterer i dag til over 80 lande. Blandt andet har en større efterspørgsel på vegetabilske produkter fra verdensmarkedet bidraget til KMC's vækst.

KMC forventer mere fremgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce