Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kendt butik sat til salg

Marlene Nicolajsen har sat sin butik, Kræs, til salg. Hun startede den for otte år siden. Arkivfoto: Mette Mørk

Kendt butik sat til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejeren af Kræs ønsker nye udfordringer. Butikkens anden halvdel, Sinkadusen, føres uændret videre

Jelling: Kræs - butikken fuld af godter til øjne og smagsløg - er sat til salg. Siden hun startede butikken, har Marlene Nicolajsen fristet de lokale shoppegener. De fristelser tager hun til et nyt niveau nu, hvor man kan købe hele butikken!

- Jeg ønsker nye udfordringer. Det er en personlig beslutning, jeg har taget. Jeg skal bare ud og have et job. Jeg har gået med de planer længe, der er ingen dramatik i det, siger Marlene Nicolajsen.

Hun har ikke sat slutdato på, hvornår butikken skal være afviklet, og hun har ingen plan om at holde ophørsudsalg.

To butikker på torv flytter
Jeg ønsker nye udfordringer. Det er en personlig beslutning, jeg har taget. Jeg skal bare ud og have et job. Jeg har gået med de planer længe, der er ingen dramatik i det.
Marlene Nicolajsen

Lige til at gå til

Hun håber, der går en eller anden rundt med lyst til at åbne en butik.

- Det bliver nok ikke lettere end det her. Det er lige til at gå til med både lokaler, inventar, leverandører, der fortsat gerne vil være i byen, og en makker i butikken, siger hun.

Makkeren er Pia Bæk Hansen, der fortsætter sin afdeling med blandt andet dametøj.

Om Marlene Nicolajsen sælger eller lukker vil tiden vise.

- Det skal bare løse sig på en eller anden måde, som det altid gør, siger hun.

Kundernes reaktion er beklagelse over, at Kræs forsvinder fra det lokale butiksbillede. Marlene Nicolajsen tror, at en del af reaktionerne kan forklares med, at der ikke er ret mange butikker i Jelling ud over supermarkederne. Især ikke, hvis man ser på byens størrelse. Jelling er større end både Tørring og Egtved, men det skulle man ikke tro, hvis man tæller butikker.

En attraktiv og dyr by

- Jeg synes, huslejen er alt for dyr i Jelling. Det gælder både lokaler, huse og lejligheder. De faste udgifter ved at drive butik er en stor post, der tikker hver dag. Det er ikke kun mig, der mærker det. Det gør alle. Men det er vel et udtryk for, at Jelling er en attraktiv by, vurderer hun.

Kræs åbnede i december 2009 i lokaler i Den jyske Sparekasses hus. Efter fire år flyttede butikken sammen med Sinkadusen til de nuværende lokaler i Runecentret.