Kirk Kapital køber hele Havneøen - prisen er hemmelig

Kirk Kapital har købt hele Havneøen for et hemmeligt beløb. Den første etape af Havneøen rummer de fire tårne, der ligger tættest på fjorden. Her kommer den dyreste lejlighed til at ligge i toppen af tårn A på 9.-10. sal. For de 16 millioner kroner kan den kommende køber boltre sig over 383 kvadratmeter fordelt på to etager. Illustration: Arkitema Architects

Kirk Kapital køber hele Havneøen - prisen er hemmelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pensionselskab sælger sin andel af det store boligprojekt på havnen. De første beboere flytter ind til efteråret, men de allerdyreste af lejlighederne er stadig til salg.

Vejle: Vejlensiske Kirk Kapital har købt pensionsselskabet AP Pension ud af boligprojektet Havneøen.

Dermed bliver Kirk Kapital gennem sit datterselskab Kirk Property eneejer af Havneøen, som Kirk Kapital købte af Vejle Kommune i 2010 for omkring 70 millioner kroner.

Ingen af parterne ønsker at oplyse, hvad Kirk Kapital har betalt for at købe AP Pension ud af boligprojektet.

Ifølge Peter Olsson, administrerende direktør hos AP Ejendomme, har det hele tiden været meningen, at pensionsselskabet på et tidspunkt skulle trække sig ud af projektet.

- Det var aldrig tanken, at vi skulle være med på hele rejsen, og i lyset af hvor langt man er kommet med første fase af projektet, var det et godt tidspunkt for os at forlade projektet, siger Peter Olsson.

Han tilføjer, at det har været "en fornuftig forretning" for pensionsselskabet at have været med i projektet.

- Vi har selvfølgelig skulle have vores penge hjem og en fornuftig forrentning for de godt to-et-halvt år, vi var med og uden at sætte tal på så har det været en fin investering for os, siger Peter Olsson.

16 lejligheder er solgt

Af de 55 lejligheder i de fire huse som udgør første etape af Havneøen, er 16 på nuværende tidspunkt solgt.

De nye beboere forventes at flytte ind til efteråret.

Af de 39 lejligheder som stadig er til salg, er projektets dyreste: Penthouselejlighederne i toppen, som sælges for mellem 16 og 13,5 millioner kroner.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår byggeriet af anden og tredje etape af Havneøen sættes i gang.

Kirk Kapital køber hele Havneøen - prisen er hemmelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce