Krydstogtskibe lægger oftere til kaj i provinsen

Det 290 meter lange krydstogtskib Brilliance of the Seas lagde til ved Skagen Havn med 2500 gæster i juli 2015. (Arkivfoto)

Krydstogtskibe lægger oftere til kaj i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På få år er antallet af krydstogtskibe, der bringer turister til byer uden for København, næsten tredoblet.

København er ubestridt Danmarks mest besøgte destination for krydstogtskibe og de flydende hotellers passagerer.

Men hovedstaden er langt fra ene om at tiltrække krydstogtskibe, og de seneste år er antallet af besøg, som de store skibe lægger i byer uden for København, steget kraftigt.

På fire år blev antallet af krydstogtskibe i provinsen næsten tredoblet - fra 58 i 2014 til 175 i 2018, viser tal fra Danmarks Statistik.

I samme periode lå aktiviteten i København på et nogenlunde stabilt niveau. 313 krydstogtskibe lagde til kaj i København i 2014. I 2018 var tallet 345.

Hvis man ser på udviklingen over en længere periode - fra 2008 til 2018 - har antallet af skibe, der besøger København, svinget mellem 283 og 368.

Mens det også er gået op og ned i landets øvrige havne fra år til år, har der i provinsen dog overordnet set været en markant stigning fra 66 krydstogtskibe i 2008 til 175 i 2018.

Provinsen kan dermed tage en stor del af æren for, at Danmark er blevet en markant mere besøgt krydstogtdestination.

- En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget, skriver Danmarks Statistik på sin hjemmeside og fortsætter:

- Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn.

Dertil kommer andre destinationer, der har åbnet deres havne for krydstogtskibe - såsom Fredericia. Fredericia forventer at få et rekordår på krydstogtfronten i 2019.

I løbet af året vil 19 krydstogtskibe lægge til kaj i Fredericia Havn. Med skibene følger i alt 23.500 krydstogtgæster og 10.000 besætningsmedlemmer, oplyser Fredericia Kommune på sin hjemmeside.

Én ting er, at flere skibe kommer til Danmark. Men noget andet er, at de har flere passagerer om bord. Ifølge Danmarks Statistik er de krydstogtskibe, der besøger de største havne, generelt blevet større over årene.

I 2008 lagde 366 krydstogtskibe til i danske havne. Ti år senere - i 2018 - var tallet steget til 520.
I 2008 lagde 366 krydstogtskibe til i danske havne. Ti år senere - i 2018 - var tallet steget til 520.

Krydstogtskibe lægger oftere til kaj i provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce