Kvickly med kæmpesatsning: Flytter fra Bryggen til Gammelhavn

Kvickly i Bryggen flytter til Gammelhavn. Det meddeler varehuset på Facebook. Arkivfoto

Kvickly med kæmpesatsning: Flytter fra Bryggen til Gammelhavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varehuset har indgået aftale med NPV A/S om at opføre nyt varehus på 4.322 kvadratmeter.

Vejle: Kvickly i Bryggen flytter til Gammelhavn.

Det meddeler varehuset på sin Facebook-side, hvor der blandt andet står følgende:

"Kvickly har indgået aftale med NPV A/S om etablering af et helt nyt Kvickly varehus på Gammelhavn i Vejle. Der bliver tale om en flytning af det varehus, Kvickly har haft i Bryggen siden etableringen i 2008. Medarbejderne i Kvickly Bryggen flytter med over i det nye varehus, og varehuset i Bryggen vil være åbent helt normalt frem til den dag den nye butik på Gammelhavn slår dørene op. Kvicklys nye varehus får et areal på 4.322 kvm. (brutto)".

Vejle Amts Folkeblad arbejder på at få en kommentar fra Kvickly Vejle og NPV.

Indtil videre har parterne blot meldt nyheden ud på Facebook med følgende kommentar fra kædedirektør i Kvickly, Allan Kristoffersen:

- Med aftalen om etablering på Gammelhavn får vi en optimal placering i Vejle, trafikalt nemt at komme til med parkeringspladser lige ved indgangen og muligheden for at præsentere det bedst og mest moderne inden for dansk dagligvarehandel.

- Vi er glade for at få Kvickly ind på den meget markante og centrale placering i Vejle, hvor butikken får en fantastisk synlighed og tilgængelighed fra Fredericiavej med gode parkeringsforhold for kunderne.

Også udlejningsdirektør Line Højvang Christiansen, NPV A/S, er begejstret for beslutningen:

- Kvickly vil med sin tilstedeværelse bidrage til, at Gammelhavn bliver Vejles nye markante shopping-destination, hvor udbuddet udover dagligvarer også omfatter caféer, restauranter samt special- og fashion-butikker, som er med til at styrke Vejle som Danmarks bedste handelsby. Projektet på Gammelhavn indeholder desuden boliger, offentligt tilgængelig park samt gode parkeringsfaciliteter, udtaler hun i Facebook-opslaget.

Kvickly med kæmpesatsning: Flytter fra Bryggen til Gammelhavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce