Lagerrobotter holder styr på 40.000 varenumre

En lagerrobot hos Roykon A/S består af to kæmpe reoler fra gulv til loft, hvor robotten befinder sig i midten og kan hente produkter ned fra hylderne. Foto: Roykon A/S

Lagerrobotter holder styr på 40.000 varenumre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hos Roykon finder to lagerrobotter virksomhedens produkter frem til pakning. Det sparer virksomheden adskillige ansatte.

Robotter: De kan arbejde 24 timer i døgnet, forlanger ingen pauser og holder ikke juleferie og tre ugers sommerferie. På mange måder er robotter den perfekte medarbejder. Hos Roykon A/S i Fredericia har man da også rigtig gode erfaringer med sine to lagerrobotter. Den ene har virksomheden haft i over ti år, og den anden kom til for tre år siden, da Roykon var inde i en stor vækst.

Roykon A/S er engroshandel med isenkram, varmeanlæg og reservedele og har mange produkter på lager. Lagerrobotterne finder produkterne frem fra hylderne og leverer dem til medarbejdere, der pakker i kasser og sætter postlabels på.

- Vi har rigtig gode erfaringer. Specielt under finanskrisen, hvor der stadig var masser af ordrer, men de var utrolig små, så det ville have været dyrt at have mennesker til at fare rundt efter dem, fortæller salgschef og medejer hos Roykon, Klaus Nielsen.

Fakta
Roykon A/S blev grundlagt i 1994 af Finn Roy som Fittings Specialisten. I begyndelsen solgte virksomheden kun rustfri produkter men har senere udvidet sortimentet.Roykon er en B2B-virksomhed, som sælger fittings til eksempelvis vand og spildevand både via bestilling per mail, telefon og fax og via en webshop. Sidstnævnte modtager cirka 30 procent af virksomhedens ordrer.  

1. januar 2017 skiftede virksomheden navn til Roykon A/S, fordi mangerne vil have et mere internationalt klingende navn. Virksomheden har 24 ansatte, er privatejet og har afdelinger i Danmark og Kina.

Robotter sparer kvadratmeter

Lagerrobotterne består af fire store reoler fra gulv til loft med 10.000 plastikkasser med virksomhedens produkter. Reolerne står parallelt, og imellem reolerne befinder robotterne sig og kan hente varenumrene på hylderne.

- Da vi investerede i den første, fik vi at vide, at en robot svarer til seks mand, fortæller Klaus Nielsen.

Ifølge ham er der både økonomiske og menneskelige fordele ved lagerrobotterne.

- I vores tilfælde holder lagerrobotterne styr på 40.000 varenumre. Varenumrene kan stå utrolig tæt med robotter. Skulle vi i stedet have mennesker til at klare arbejdet og kravle op ved reolerne og hente produkterne ned, skulle vi bruge mange flere kvadratmeter. Desuden skulle lagerarbejderne gå utrolig mange kilometer dag, fortæller han.

Robotterne kommer
Hele 40 pct. af de timer, danskerne er på arbejde, har potentiale til at blive automatiseret, hvis vi ser på de teknologier, som er til rådighed i dag. Det svarer til en million danskeres årlige arbejdsindsats.Kilde: McKinsey & Company (april 2017): A future that works - the impact of automation in Denmark

Dyr investering

Klaus Nielsen erkender dog, at lagerrobotter er en stor investering. Han ønsker ikke at oplyse, hvad de to robotter har kostet men fortæller, det er "et tocifret millionbeløb" for begge.

- For tre år siden fik vi nummer to, og det var både på grund af de gode erfaringer og vækst, der gjorde, det var nødvendigt at investere, siger Klaus Nielsen.

 

Robotter tæller rigtigt

Han fortæller desuden, at robotterne kan håndtere produkter i mange størrelser.

- Vores produktprogram er utrolig forskelligartet. Vi har alt fra små dimser på knappenålsstørrelse til store ventiler på størrelse med en lænestol. Robotten kan håndtere 80 procent af dem, siger han.

En anden fordel ved robotterne er, at de kan tælle i en uendelighed.

- Mennesker kan ikke tælle varer en hel dag - i hvert fald ikke uden der vil ske fejl. Det gør der ikke med automatisering, siger han.

Overvejer at udvide automatiseringen

 

Faktisk er virksomhedens ledelse så vild med robotterne, at man overvejer at udvide.

- Nu kommer robotterne med varerne, hvorefter en mand står og sætter produkterne i kasser og sætter postlabels på. Vi overvejer at udvide til, at robotter også pakker varene og sætter postlabels på, fortæller Klaus Nielsen.

Lagerrobotter holder styr på 40.000 varenumre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce