Landmand giver ikke op: Søger om ny tilladelse til at bygge biogasanlæg

I flere år har Henrik Mols haft en drøm om at bygge et biogasanlæg syd for Kiddegård, der ligger ved Mølvang. Nu har sendt en ny ansøgning til Vejle Kommune. Arkivfoto: Mette Mørk

Landmand giver ikke op: Søger om ny tilladelse til at bygge biogasanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Mols fra Kiddegård har lavet flere ændringer i en ny ansøgning om opførelsen af biogasanlæg. Blandt andet bliver anlægget knap så stort som tidligere ønsket.

Mølvang: Det har ikke været nemt for landmand Henrik Mols at få muligheden for at bygge et biogasanlæg på Kiddegård ved Mølvang.

Siden begyndelsen af 2000-tallet har gårdejeren haft en drøm om at bruge gyllen til at producere grøn energi, og senest forsøgte han i 2016 at etablere projektet. Fra politisk hold var der opbakning, men han blev bremset af bekymrede naboer og Planklagenævnet.

Men Henrik Mols har ikke i sinde at give op, for nu har han sendt en ny ansøgning til Vejle Kommune om at få udarbejdet en lokalplan for et biogasanlæg på grunden.

- Der er et kæmpe potentiale i, at dansk landbrug i fremtiden kan bidrage meget mere til den grønne omstilling ved at lave CO2-reducerende og miljørigtig energi. Samtidig kan anlægget på sigt give Kiddegård mulighed for at udfase griseproduktionen i takt med at produktionsapparatet nedslides og i stedet flytte dele af produktionen af fødevarer over på produktion af grøn energi, fortæller Henrik Mols.

Biogasanlæg på Kiddegård
  • Siden 2000 har idéen om at lave et biogasanlæg på Kiddegård rumsteret.
  • I 2016 var tredje gang, at projektet blev forsøgt gennemført, men det satte en gruppe Mølvang-borgere en stopper for, efter de klagede og fik medhold af Planklagenævnet.
  • Nu forsøger landmand Henrik Mols igen at få tilladelse til at bygge biogasanlægget, som kommer til at blive mindre end tidligere ønsket.
  • Det nye biogasanlæg kan komme til at producere cirka fire millioner kWh el til det almindelige elnet, hvilket svarer til elforbruget i omkring 880 husstande.

Ingen øget lugt

I den nye ansøgning er der flere punkter, der adskiller sig fra den tidligere ansøgning i 2016. En af de mest centrale ændringer er, at biogasanlægget får en maksimumskapacitet på 60 tons biomasse i døgnet. Her var det gamle projekt sat til 100 tons biomasse per døgn.

Antallet af gylletanke bliver dermed også reduceret fra fire til tre, og samtidig bliver de knap så brede og høje som tidligere projekteret. De skal placeres syd for Kiddegård. Det betyder også, at der bliver færre daglige transporter af biomasse, da det ændres fra 5,5 til fire daglige transporter.

Derudover har Henrik Mols valgt at droppe planere om at udvide svineproduktionen på Kiddegård. Her bliver der produceret cirka 18.000 slagtesvin om året, og sådan har det været på gården siden 2007.

- Svineproduktionen har trængte kår i forvejen, og det er svært at lave et regnstykke på, at det skal være fornuftigt at bygge en stald mere. Det håber jeg selvfølgelig vil ændre sig, men som det er nu, er det ikke interessant at udvide produktionen. Generelt mener jeg, at jeg er kommet mange af punkterne i indsigelserne til projektet i møde. Det gælder primært omkring udvidelse af griseproduktion, transportmængder, frygt for lugt, siger Henrik Mols.

Kan du garantere, at der ikke bliver øget lugt, hvis der kommer et biogasanlæg?

- Ja, det kan jeg, fordi der er lavet OML-beregninger (lugtberegninger, red.), der viser, at der ikke bliver øget lugt hos naboerne, siger han.

Håber at bygge i 2020

Henrik Mols har valgt at dele projektet op i to step. Første step består af en gylletank og en ensilageplads, mens andet step består af yderligere to gylletanke og et maskinhus. Potentielt kan biogasanlægget forsyne cirka 880 husstande med el.

- Men i første omgang er det kun planen at anlægge det første step. I en lokalplan er det vigtigt, at den rummer det størst mulige scenarie, og om andet step bliver gennemført, ved jeg ikke. Det er både et spørgsmål om finansiering og om de biomasser, der skal være til rådighed. Samtidig kræver det en miljøgodkendelse, hvis jeg skal bygge andet step, forklarer gårdejeren.

I næste uge tager teknisk udvalg i Vejle Kommune stilling til ansøgningen fra Henrik Mols. Hvis de godkender den, skal der igangsættes en lokalplan for biogasanlægget. Det kan sagtens tage et lille år, tror han.

- Jeg satser på, at jeg kan bygge anlægget i begyndelsen af 2020, men hvis jeg har tilladelsen allerede til sommer, begynder jeg med det samme derefter, lyder det fra landmanden.

Hvad koster sådan et biogasanlæg?

- Det kan jeg ikke fortælle, men der er tale om et millionbeløb. Det svarer nok til at bygge en kæmpestor grisestald, siger Henrik Mols.

Her ligger Kiddegård

Landmand giver ikke op: Søger om ny tilladelse til at bygge biogasanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce