Lego-spade tog det første stik til nyt hovedkvarter

Det var selvfølgelig en spade lavet af legoklodser, som fredag tog første spadestik til Legos nye hoveddomicil i Billund. Borgmester Ib Kristensen (V), Legos administrerende direktør Bali Padda samt Claus Pejstrup, der er senior vice president hos Lego, tog i fællesskab det første spadestik. Foto: Angelina Owino.

Lego-spade tog det første stik til nyt hovedkvarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund - Særlig komfortabel var den givetvis ikke, men det var nok heller ikke det vigtigste: Selvfølgelig skulle den spade, som fredag blev brugt til at tage første spadestik til Legos nye hovedkvarter, Lego Campus, i Billund, være lavet af legoklodser.

Arbejdet på byggepladsen har ellers været i gang i nogen tid, men fredag blev arbejdet officielt skudt i gang på det store areal, der har stået tomt, siden de store og velkendte bygninger for knap et par år siden blev fjernet.

- Tidligere lå vores pakkeri her, og det har ligget her i mange år. Det har vi så fjernet for at få plads til det nye hovedkontor, fortalte Claus Pejstrup, der har titel af senior vice president i Lego.

Pakkeriet lever videre

Det betyder dog ikke, at alle minderne fra de gamle bygninger på Højmarksvej er fuldstændig døde og borte.

- Lidt af pakkeriet lever faktisk videre. Nogle af stenene er blevet brugt i byggeriet af det nye parkeringshus på Ole Kirks Vej, forklarede Claus Pejstrup.

Lego har inden for de seneste år oplevet en enorm vækst, og antallet af medarbejdere i Billund ligger nu på omkring 4200. Heraf vil omkring de 2000 komme til at have deres dagligdag i Lego Campus.

- Jeg håber og tror, at det bliver en fantastisk bygning, som bliver omgivet af en park, der kan udnyttes af alle byens gæster, sagde Claus Pejstrup om det byggeri, der efter planen skal stå klar i 2020.

Vil profilere Billund

Fra Billund Kommune var der lovprisende ord til det nye byggeri. Som borgmester Ib Kristensen (V) sagde det, var man i kommunen meget stolt, da man for få år siden indviede et nyt rådhus, som i kommunal målestok var et stort byggeri til mange medarbejdere. Sammenlignet med Legos nye byggeri blegner det dog en del.

- Det er et byggeri, som vil være med til at profilere Billund på en meget positiv måde, lød det fra Ib Kristensen.

Byggeriet af Lego Campus er nu officielt gået i gang, og det skal efter planen stå færdigt til indvielse i 2020.

Lego-spade tog det første stik til nyt hovedkvarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce