Lise har flyttet sig selv og sin køreskole fra Løsning til Juelsminde

Lise Skipper på 40 år har flyttet sin køreskole "Lises Køreskole" fra Løsning til Juelsminde. Foto: Michael Svenningsen

Lise har flyttet sig selv og sin køreskole fra Løsning til Juelsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lises Køreskole er nu at finde i Juelsminde, da indehaveren Lise Skipper selv er flyttet til byen.

Juelsminde: Siden 2011 har 40-årige Lise Skipper drevet sin egen køreskole "Lises Køreskole" i Løsning. Men hun har valgt at flytte den til Juelsminde, fordi hun er flyttet til byen.

- Til at begynde med tænkte jeg, at det var fint at køre frem og tilbage til teoritimerne i Løsning, men efter et halvt år blev det lidt træls. Det er bedre, at køreskolen ligger tættere på mit hjem i Juelsminde, siger Lise Skipper, kørelærer og indehaver af Lises Køreskole.

Lise Skipper er den eneste ansatte i Lises Køreskole. Skolevognen, hun underviser i, er en Audi Q2. Foto: Michael Svenningsen
Lise Skipper er den eneste ansatte i Lises Køreskole. Skolevognen, hun underviser i, er en Audi Q2. Foto: Michael Svenningsen

Lå lige til højrebenet

Hun havde holdstart i Juelsminde 8. august, og teoritimerne foregår hver onsdag i et lejet lokale på Hellebjerg Idrætsefterskole.

Lise Skipper blev uddannet kørelærer i november 2010, men havde inden da været skolelærer i 10 år. Hun elskede at undervise, men syntes, at hun underviste for lidt som skolelærer.

- Der var mange ting, vi brugte tid på, som ikke havde noget med undervisningen og børnene at gøre, og på et tidspunkt kom jeg til et punkt, hvor jeg ville noget andet. Min far og hans kone var kørelærere i Nakskov på Lolland, og så var det nærliggende for mig, at det blev næste skridt. Derudover kan jeg rigtig godt lide at køre i bil, og jeg kan rigtig godt lide at undervise, så det lå lige til højrebenet, siger Lise Skipper.

Teorilokalet, som Lise Skipper havde i Løsning, er blevet overtaget af Tanja Pihl.

Lise har flyttet sig selv og sin køreskole fra Løsning til Juelsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce