Livet skal hænge sammen: VVS-mand bliver vinduespudser

Jonas Schaumann måtte sygemelde sig med stress. Det voksende ansvar i vvs-branchen, som han ellers var glad for, truede med at æde ikke bare hans tid men også hans liv. I et enmandsfirma har han mere styr på kalenderen og får mere tid til familien. Man arbejder for at leve, ikke omvendt, siger han. Foto: Mette Mørk

Livet skal hænge sammen: VVS-mand bliver vinduespudser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Schaumann har startet eget firma for at komme fri af stress fra arbejdet. Nu kan han selv styre sine dage

Mølvang: Schaumann Service er navnet på en ny virksomhed i Mølvang.

Bag navnet ligger det faktum, at Jonas Schaumann fra 1. februar i år har været selvstændig vinduespudser. Han er ellers udlært vvs-mand og glad for et fag, der gav ham gode kompetencer. Men:

- Jeg oplevede i de sidste 4-5 år, at i takt med, at jeg kunne mere, fik jeg også mere ansvar lagt mere over på mig. Det her er et forsøg på at have hånd om tingene, så andre ikke kan påvirke ens arbejde. Sidste år var jeg sygemeldt med stress, og det fik mig til at tænke over, hvad der skulle ske, selv om jeg var glad for mit tidligere arbejde og gode forhold, forklarer Jonas Schaumann.

Han er 35 år, født og opvokset i Skanderborg. Så mødte han Maja fra Vejle, og hun trak ham sydpå.

Jeg er tilhænger af at arbejde, men også af at der er balance i det. Det var der ikke for mig før. Når man har fået to børn, man er glad for, så er det ikke sjovt, at man kommer hjem og ikke har overskud til dem. Vores filosofi er, at vi arbejder for at leve, ikke omvendt.
Jonas Schaumann
Jonas Schaumann er ud af en familie af selvstændige vinduespudsere. Han er tryg ved, at han nok skal finde kunder på markedet, for han hører fra adskillige, at de godt nok har en aftale med en vinduespudser, men at vedkommende ikke kan finde ud af det. Foto: Mette Mørk
Jonas Schaumann er ud af en familie af selvstændige vinduespudsere. Han er tryg ved, at han nok skal finde kunder på markedet, for han hører fra adskillige, at de godt nok har en aftale med en vinduespudser, men at vedkommende ikke kan finde ud af det. Foto: Mette Mørk

Ud af rengøringsfamilie

Det er på ingen måde fremmed for ham at starte for sig selv, for han er vokset op i selvstændig rengøringsfamilie.

- Både min far og flere søskende er selvstændige, så dét er jeg ikke bange for. Selvfølgelig kan man bekymre sig om det økonomiske grundlag, men hvis ikke man tager chancen, så finder man ikke ud af det. Jeg har en samarbejdspartner, der giver mig noget arbejde, så jeg er garanteret en vis mængde. Det tager tid at komme i gang, men der kommer nye kunder til hver uge, fortæller Jonas Schaumann.

Han har gåpåmod og vil gerne lægge arbejde i tingene. Med vinduespudsere i familien var det en naturlig vej at gå. Det er et frit erhverv uden et langvarigt uddannelsesforløb. Og netop dét med at komme fri af rammer er vigtigt.

Tid til børnene

- For os handler det også om tid til at være sammen med børnene, mere end om penge. Jeg snakker med så mange, der arbejder meget over. Det er en skæv tendens. Jeg tror, at hos mange fylder arbejdet for meget. Jeg er tilhænger af at arbejde, men også af at der er balance i det. Det var der ikke for mig før. Når man har fået to børn, man er glad for, så er det ikke sjovt, at man kommer hjem og ikke har overskud til dem. Vores filosofi er, at vi arbejder for at leve, ikke omvendt, siger han.

De sjove timer

Han arbejder ikke mindre end før, men det nye liv fungerer bare bedre for ham, fordi han har styr på det.

Før kunne der komme alt muligt ind fra sidelinjen, og - som han selv siger - er han enormt dårlig til at sige nej. Han ved godt, at man ikke kan starte en virksomhed uden at lægge energi i den, men nu kan han styre ordretilgangen i forhold til, hvad han kan overkomme. Og han har ingen planer om at få medarbejdere.

- Hvis jeg skal lave en god virksomhed, så skal folk vide, at det er mig, der kommer. Det vægter kunderne. Selvfølgelig er jeg ikke udfordret teknisk på samme måde som før, men det er OK, for det hænger sammen med resten af mit liv, siger han.

De to børn er gået ned i tid i børnehaven fra 35 til 25 timer om ugen. Så nu kan de også være hjemme i nogle af de sjove timer og ikke kun, når de er trætte.

Livet skal hænge sammen: VVS-mand bliver vinduespudser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce