Mediekoncern får ny formand

Per Westergård er ny bestyrelsesformand for Jysk Fynske Medier. Arkivfoto: Flemming Krogh

Mediekoncern får ny formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jysk Fynske Mediers tidligere chefredaktør Per Westergård er ny formand for koncernen, der er Danmarks næststørste privatejede medievirksomhed.

Han afløser Vejle-advokaten Gert Eg, der fremover skal dele næstformandskabet med Esbjerg-advokaten Arne Paabøl Andersen.

- Jeg sender en utroligt spændende opgave videre. Det er en virksomhed, som er i god form og som har en række udviklingsinitiativer i gang, siger Gert Eg.

Skiftet er uden overraskelser, for formandsposten i Jysk Fynske Medier går på skift mellem ejerne i koncernen hvert andet år. Det blev aftalt, da virksomhederne Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier fusionerede til Jysk Fynske Medier i 2015.

- Man skal gerne kunne mærke, at der kommer en ny formand til. Ellers giver det ikke mening. I forhold til mine forgængere på posten er jeg en meget rendyrket medieperson, der har haft hele sin erhvervsmæssige karriere i medieverdenen, siger Per Westergård.

Han stoppede som chefredaktør i 2016 og har i dag flere bestyrelsesposter, blandt andet som formand for Constructive Foundation, der arbejder for konstruktiv journalistik. I 2018 udgav Per Westergård og mediesociologen Søren Schultz Jørgensen bogen "Den journalistiske forbindelse" om, hvordan nyhedsmedier genopfinder deres relevans for borgerne.

Mediekoncern får ny formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce