Michael kæmper videre for delikatessebutikken

31-årige Michael Skovsgaard har et års jubilæum med Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie, der ligger i Gormsgade. Arkivfoto: Mette Mørk

Michael kæmper videre for delikatessebutikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På mandag kan Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie fejre et års fødselsdag. Det har været et lærerigt år, fortæller butiksejer Michael Skovsgaard, som har nye tiltag på vej.

Jelling: Når et barn nærmer sig et års alderen, begynder det at tage at sine første skridt. Selv om balancen fejler indimellem, begynder barnet stille og roligt at finde fodfæste - og pludselig kan det gå.

Nogenlunde sådan har det været for 31-årige Michael Skovsgaard, der står bag Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie i Gormsgade. En butik, der bygger på konceptet om mad lavet fra bunden, og som fylder et år på mandag, efter den havde første åbningsdag 1. oktober sidste år.

Det er første gang, den kokkeuddannede Michael Skovsgaard slår sig løs som erhvervsdrivende, og det er nu tid til at evaluere det første år med delikatesseforretningen.

- Det har først og fremmest været et spændende år. Men det har også været hårdt, især mentalt, hvor spørgsmål som "Kommer der nok kunder?" eller "Er maden god?" ofte har rumsteret rundt oppe i hovedet. Det er nok svært at undgå som ny i branchen, men det har fyldt meget, konstaterer Michael Skovsgaard.

Det ligger i min natur hele tiden at prøve nye ting. Ellers kommer jeg til at kede mig.
Michael Skovsgaard
Der bliver kræset om detaljerne i Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie. Arkivfoto: Mette Mørk
Der bliver kræset om detaljerne i Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie. Arkivfoto: Mette Mørk

Nye ting skal prøves

Ligesom det lille barn fejler i forsøget på at lære gå, har Michael Skovsgaard også begået fejl i sit første år med Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie.

- Der har været flere småfejl hist og pist, men det har været lærerigt. For eksempel har jeg lært en del om, at jeg ikke skal sætte for mange projekter i gang i forhold til mit ambitionsniveau. Der er jo kun mig i butikken, så jeg står selv for alt, lige fra madlavning til at stå ved kassen, bringe maden ud og føre regnskab, fortæller han.

- Det ligger i min natur hele tiden at prøve nye ting. Ellers kommer jeg til at kede mig. Derfor har jeg flere tiltag på vej, som for eksempel nye gourmet-events eller nye hverdagsretter, som jeg har haft stor succes med, siger han.

Jagter flere trofaste kunder

Rent økonomisk har forretningens første år i Jelling ikke været nem, indrømmer han.

- Det svinger meget. Nogle dage er der travlt med god indtjening, og andre dage sker der næsten ingenting. Men det er en del af gamet, når man starter som ny. Selv om Jelling er en lille forholdsvis lille by med omkring 3500 indbyggere, kommer der stadig nye lokale kunder ind jævnligt. Udfordringen er bare at få dem til at komme mere fast, siger Michael Skovsgaard.

Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie har åbent klokken 10 til 17 fra tirsdag til lørdag. Søndag og mandag er lukkedage.

- Foråret og efteråret er de tider på året med mest gang i butikken, men der er selvfølgelig også julen, hvor jeg ser frem til nogle travle måneder i november og december, siger kokken.

Michael kæmper videre for delikatessebutikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce