Mortens Gastronomi udvider med kantinedrift i større lokaler

Pladsen er endnu en gang blevet for trang for Morten Oppenlænder, hvorfor han ikke tøvede med at takke ja til at etablere en ny kantine på Spettrupvej. Arkivfoto: Morten Pape

Mortens Gastronomi udvider med kantinedrift i større lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 1. februar flytter Morten Oppenlænder sit firma til Spettrupvej. Han er blevet headhuntet til at etablere en kantine til automationsteknolog-uddannelsen. Catering og selskaber fortsætter som vanligt, selvom der på sigt kan blive behov for ansatte.

Hedensted: Oven på en særdeles hektisk juletid, der kulminerede med adskillige nytårsretter ud ad huset, kan Morten Oppenlænder lige nu netop nå at få vejret igen, inden næste udfordring presser sig på.

Fra 1. februar har han nemlig skrevet under på at flytte sit firma Mortens Gastronomi fra det gamle Dungs på Vejlevej til nye lokaler på Spettrupvej.

Der skal han stå for at opbygge en kantine til de unge mænd og kvinder på den nyoprettede uddannelse som automationsteknolog. En kantine, hvor de nærliggende firmaer i og omkring EJ Erhverscenter forhåbentlig også springer på muligheden for at erstatte klapsammen-madderne med lune retter og salater.

- Lige nu skal alt mit gear flyttes for at kunne holde selskaber, og det er midt sagt utrolig træls. Samtidig er jeg lige nu i en situation, hvor alle mine penge skal tjenes i weekenderne, og det er ikke altid lige sjovt at sige farvel til familien. Så da jeg blev spurgt, var det en oplagt mulighed at flytte herud, hvor en daglig kantinedrift kan være med til at betale nogle af de faste omkostninger og forhåbentlig give økonomi til en medhjælper, siger Morten Oppenlænder.

Lige nu står han selv for alt fra indkøb og planlægning til selve madlavning, levering og opvask.

Ambitionen er, at jeg får så mange omkringliggende firmaer med, at jeg får brug for en ansat. Nogen gange kan jeg også godt savne lidt inspiration fra andre - selvom jeg så også kan risikere at skulle diskutere med andre end mig selv.
Morten Oppenlænder, ejer, Mortens Gastronomi
Tidligere kunder hos Mortens Gastronomi vil fortsat kunne genkende maden og servicen, selvom adressen nu er midt i et skifte. Arkivfoto: Morten Pape
Tidligere kunder hos Mortens Gastronomi vil fortsat kunne genkende maden og servicen, selvom adressen nu er midt i et skifte. Arkivfoto: Morten Pape

Worst case er status quo

Flytningen bliver den anden på ganske kort tid. Det er nemlig ikke meget mere end et år siden, pladsmangel flyttede tilberedningen Kolding til hjembyen Hedensted.

Selve kantinemaden bliver ikke bragt ud ad huset, men derudover vil konceptet bag Mortens Gastronomi være det samme, som tidligere kunder i forvejen kender det. Det betyder blandt andet, at der også fortsat laves private dining arrangementer i weekenderne, hvor han kører ud og tilbereder maden i gæsternes egne køkkener.

- Jeg skal gerne have minimum 30 gæster i kantinen, men jeg har skrevet under på fem år, og worst case har jeg "bare" bedre lokaler at drive den anden del af forretningen på. Men jeg tror selvfølgelig på det - ellers havde jeg ikke investeret ca. 100.000 kr. i nyt inventar, siger Morten Oppenlænder

Efter en mindre lukkeperiode forventer han at genåbne på Spettrupvej i midten af februar.

Mortens Gastronomi udvider med kantinedrift i større lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce