Nedgang de seneste år: Midtpunkt-ejers overskud faldt med 11 millioner

Ejendomsselskabet Bo-To Ejendomme, der blandt andet ejer Vejle Midtpunkt, kom ud af 2018 med et overskud på 50 millioner kroner. Resultatet er 11 millioner kroner mindre end året før. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Nedgang de seneste år: Midtpunkt-ejers overskud faldt med 11 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo-To Ejendomme, der blandt andet ejer Vejle Midtpunkt, kom ud af 2018 med et overskud på 50 millioner kroner. Året før var overskuddet på 61 millioner kroner.

Vejle: Ejendomsselskabet Bo-To Ejendomme Aps, der blandt andet ejer Vejles "latinerkvarter", Vejle Midtpunkt, har oplevet en relativ stor nedgang i overskuddet i det seneste år.

Det fremgår af selskabets nyeste årsrapport, som viser, at Bo-To Ejendomme, der overtog Vejle Midtpunkt i 2016 fra ejendomsselskabet Boax i 2016, i det seneste år oplevede, at overskuddet blev reduceret fra 61,6 millioner kroner i 2017 til 50,7 millioner kroner før skat i 2018.

Mens overskuddet faldt, er virksomhedens bruttofortjeneste øget fra 18,9 millioner til 26,2 millioner kroner i det seneste regnskab.

Der er ikke i regnskabet oplyst tal for omsætningen i Vejle-selskabet, som i årets løb øgede sin egenkapital fra 137,9 millioner kroner i 2017 til 177,3 millioner kroner i 2018.

Ejendomsselskabet har ikke selv ønsket at kommentere på regnskabet til denne artikel. Ledelsen oplyser dog i årsrapportens ledelsesberetning, at den finder årets resultat "tilfredsstillende".

Udover Vejle Midtpunkt ejer Bo-To Ejendomme Aps omkring 80 ejendomme i blandt andet Vejle, Aarhus, Fredericia, Kolding og Randers.

Nøgletal fra regnskabet
Nøgletal fra 2018-regnskabet for Bo-To Ejendomme

Bruttofortjeneste: 26,2 millioner kroner (18,9 mio. kr.)

Antal ansatte: 3 (2)

Egenkapital: 177,3 millioner kroner (137,9 mio. kr.)

Resultat før skat: 50,7 millioner kroner (61,6 mio. kr.)

Resultat efter skat: 39,6 millioner kroner (49,4 mio. kr.)

Nedgang de seneste år: Midtpunkt-ejers overskud faldt med 11 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce