Omsætning steget med 25 procent: Vikingecafé er mere end kaffe og kage

Siden åbningen i 2015 er det kun gået én vej for Café Sejd: fremad. De to indehavere, Bjarne Taudal (tv.) og Ole Grangaard, fejrer her årets resultat med et glas hjemmelavet kombucha. Foto: Anders Kynde

Omsætning steget med 25 procent: Vikingecafé er mere end kaffe og kage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omsætningen steg i 2018 med omkring 25 procent hos Café Sejd, som arbejder på endnu flere aktiviteter og tiltag i det kommende år.

Jelling: Den seneste tid har Bjarne Taudal fra Café Sejd brygget på en ny fermenteret drik, som er en nyhed i caféen på Gorms Torv.

- Den hedder kombucha og er en fermenteret te, som smager friskt og dejligt. Det siges at være rigtig sundt for maven, fortæller Bjarne Taudal, der sammen med Ole Grangaard driver vikingecaféen.

De to kompagnoner kan med få dage tilbage af 2018 glæde sig over endnu et år med fremgang. Flere kunder er kommet til, og det har givet en stigning på næsten 25 procent i omsætningen, der ender på knap 1,5 millioner kroner (inklusiv moms).

- Det er vi selvfølgelig godt tilfredse med, men vi ved, at vi er nødt til fortsat at væksten. De penge, vi tjener, investerer vi i udvidelser og indkøb, og vi vil så vidt muligt vokse organisk uden at skulle låne penge af banken. Derfor har vi for eksempel ingen kassekredit, siger Ole Grangaard.

Den stigende omsætning har også givet øget travlhed, hvilket har betydet, at Bjarne Taudal nu er er på fuldtid i caféen. Også fem ungarbejdere er tilknyttet til at hjælpe i weekenderne.

Vi ved, at vi er nødt til fortsat at vækste. De penge, vi tjener, investerer vi i udvidelser og indkøb, og vi vil så vidt muligt vokse organisk uden at skulle låne penge af banken.
Ole Grangaard, medejer af Café Sejd
Hvad er en sejdmand?
  • Sejdmand kommer af det oldnordiske seiðmaðr.
  • Det betyder en mand, som udøver sejd - det vil sige magi eller trolddom.
  • I nordisk religion blev sejd oftest praktiseret af kvinder, og det var en praksis, som enten var god- eller ondartet.
  • Godartet sejd kunne beskytte eller helbrede, og ondartet sejd kunne eksempelvis forårsage tab af livslyst eller impotens.


Kilde: Den Store Danske, Gyldendal
Bjarne Taudal har selv brygget den økologiske te: - Det siges at være sundt for maven, siger han. Foto: Anders Kynde
Bjarne Taudal har selv brygget den økologiske te: - Det siges at være sundt for maven, siger han. Foto: Anders Kynde

Fortællingen er vigtig

Ud over caféen har de i rummet ved siden af et stort lokale, der både kan fungere som galleri, møderum, selskabslokale til fødselsdage, barnedåb og andre festlige begivenheder.

- På cafésiden har vi svært ved at generere større indtjening indendørs, så derfor vil vi næste satse på særligt tre ting for at holde momentum, siger de to sejdmænd og uddyber:

- Vi vil gerne videreudvikle vores muligheder for udendørsservering. I år har vi satset på at skabe læ på torvet, og til næste år satser vi mere på overdækning. I januar skal vi mødes med Vejle Kommune for at drøfte mulighederne. Derudover har vi i år holdt mange selskaber i vores gallerilokale, og næste år er der allerede fyldt godt op i bookingbogen, men der er plads til endnu flere.

- Samtidig arbejder vi hele tiden på at udbygge vores sortiment, hvor vi går efter at have få varer af høj kvalitet og med en god fortælling tilknyttet. Vi har udviklet flere egne produkter, som eksempelvis øl, kaffe, gløgg og nu også kombucha te, fortæller Ole Grangaard og Bjarne Taudal.

Kombucha er en non-alcoholic drik, skabt på fermenteret te. Gennem en særlig dobbel fermenteringsproces skabes et svagt mousserende produkt, der giver en frisk smag. Foto: Anders Kynde
Kombucha er en non-alcoholic drik, skabt på fermenteret te. Gennem en særlig dobbel fermenteringsproces skabes et svagt mousserende produkt, der giver en frisk smag. Foto: Anders Kynde

Næsten altid åben

De seneste par måneder har Café Sejd været vært for spilleaftener, hvor særligt unge har bakket op. Dette koncept fortsætter også i 2019 med første spilleaften tirsdag 8. januar.

Derudover åbner der i galleriet en ny udstilling til foråret ved den færøske kunstner Øssur Mohr.

Men først og fremmest kigger Ole Grangaard og Bjarne Taudal blot få dage frem til nytårskuren 1. januar fra klokken 14 til 17. Her vil de blandt andet servere en smagsprøve på den nybryggede kombucha.

- Når nytårskuren afholdes på årets første dag, er det fordi, vi gerne vil signalere overfor os selv og andre, at vi gerne vil hurtigt i gang med at følge op på det momentum, vi oplever. Og ja, så bryder vi os slet ikke om have lukket, og derfor har vi åbent alle årets dage bortset fra 24., 25., og 31. december, siger caféejerne.

Omsætning steget med 25 procent: Vikingecafé er mere end kaffe og kage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce